Dette objekt, i blæst og sandblæst glas, hæklet bomuld, håndtrykt tekstil og klip fra en hofteholder, er en del af en installation, der illuderer et klædeskab med genstande, man kan iklæde sig. Klædeskabet er ofte et aflukket rum, noget privat, men i denne installation har skabet ingen låger, og beskueren har frit udsyn.
Genstande i et klædeskab er noget, vi vælger at iklæde og afklæde os alt efter lejlighed eller humør. Den samme funktion er tilknyttet fortællingen om dette objekt, men her symboliserer objektet i stedet udtryk, følelser og sindsstemninger, vi ønsker at iklæde os, såvel som dem, vi ønsker at afklæde os – og måske endda gemme bagest i skabet.
Genstandens formsprog imiterer genkendelige proteser, kropsdele og beklædningsdele og fremstår som en fusioneret attrap. Med inkorporerede hægter eller anden form for lukke- og ophængningsmekanisme kan installationens genstande naturligt hænge i skabet og kan samtidig tilsyneladende påsættes kroppen. Det er et objekt, der bevæger sig mellem det abstrakte og det skulpturelle med en antydning af funktionalitet: Beskueren må på en gang forsøge at finde logik og fortælling i installationens objekter og ty til fantasi og fri fortolkning.
Objektet er skabt i et tæt samarbejde mellem Marie Retpen, kunstner og formgiver med speciale i glas, og Begitte Lynge Andersen, der er uddannet inden for tekstilt og interaktivt design. Det indgår i deres fælles study-udstilling ’Margueritruten – et rigtigt menneske har flere rum’, som kunne opleves på Glasmuseet Ebeltoft indtil 11. april 2021.
Fortællingen er bragt i Danske Museer nr. 1, 2021.
