Et museum er en oplagt ramme for arbejdet med erindring og reminiscens. Møbler, genstande, dufte og lyde kan skabe øjeblikke af glæde og genkendelighed – og vække minder fra demensramte personers liv. En række danske museer har igangsat projekter for ældre ramt af demens – og det har en målbar effekt.

En gruppe ældre på 4-10 personer bliver modtaget i erindringslejligheden af to ansatte fra Den Gamle By. Der serveres kaffe og kringle i dagligstuen, og samtalerne kredser om typiske genstande fra 1950’erne, der findes frem fra skuffer og hylder i lejligheden. Minderne fra de ældres eget liv bliver vækket, og de husker, hvad de engang gjorde, og dermed, hvem de engang var. Snakken går, og på et tidspunkt åbnes dørene til den fine stue, hvor der er sang omkring klaveret.

Sådan foregår et typisk forløb i erindringslejligheden i Den Gamle By. I 2003 iværksatte Den Gamle By særlige tiltag for ældre ramt af demens. De første forløb foregik i et hus med stue og køkken fra 1910, men i 2012 kunne museet åbne ’erindringslejligheden’ – en ny lejlighed, specialdesignet til forløbene. Personer i kørestol kunne nu deltage, og lejligheden var indrettet som i 1950’erne, da det er den periode, hvor personer der i dag har demens, nemmest kan få fremkaldt spontane erindringer.

I de seneste år er der også udviklet et haveforløb, hvor museets gartnere i fællesskab med de ældre ompotter planter og udveksler erfaringer fra egne haver og altankasser.

Erindringsforløbene i Den Gamle By afsluttes gerne med fællessang.

Frembringelsen af de ældres erindringer er central i disse forløb og i 2010’erne begyndte andre museer også at arbejde med denne metode. Storm P. Museet under Frederiksbergmuseerne udarbejdede i erindringsgrupper for ældre erindringshæfter for demente borgere. Projektet blev videreudviklet til et samarbejde med University College Sjælland, Museum Lolland Falster og Museum Vestsjælland, hvor studerende ved omsorgs- og ældreplejen udviklede reminiscensaktiviteter i samarbejde med museerne. Museum Lolland Falster har desuden udviklet samtalesaloner, hvor museet tager genstande og billeder med til plejecentrene og der taler med de ældre om deres liv.

Tydelige resultater

Der har været følgeforskere tilknyttet flere forløb, og særligt omkring forløbene i Den Gamle By er der publiceret undersøgelser, som viser, at forløbene kan forbedre de ældres hukommelse og styrke deres selvværd.

Aarhus Universitets forskningscenter for erindring, CON AMORE, fokuserede i projektet Autobiographical memories in dementia cued by a museum setting (2013) på forskellen mellem demenspatienters minder, der blev fremkaldt under et besøg i Den Gamle By, sammenlignet med minder, der blev fremkaldt i et dagligdagsmiljø på et plejehjem. Undersøgelsen viste tydeligt, at under forløb i Den Gamle By blev der fremkaldt flere minder, når genstande blev sendt rundt, og at mængden og dybden af ​​detaljer i erindringerne var langt større.

I en anden undersøgelse, som CON AMORE gennemførte, Five weeks of immersive reminiscence therapy improves autobiographical memory in Alzheimer’s disease (2018) blev det testet, om gentagende besøg i erindringslejligheden i Den Gamle By havde en virkning på alzheimerpatienter også efter besøget. En gruppe ældre, som besøgte lejligheden fem gange, blev testet i forhold til en kontrolgruppe, og undersøgelsen viste klart, at de ældre, der havde besøgt museet, havde flere og mere deltaljerede minder. Disse to projekter har bidraget til at vise, at selvbiografiske erindringer bliver styrket med forløb af den type, som Den Gamle By gennemfører. Men får de ældre det så også bedre?

Siden psykiateren Robert N. Butler i 1963 udgav artiklen ’The Life Review’, har der været fokus på erindring og reminiscens-forløb i forhold til ældre, og en lang række forskningsprojekter har konkluderet, at denne metode har en positiv indflydelse på ældres følelsesmæssige tilstand og kan forbedre deres livskvalitet. Der er ikke lavet mange undersøgelser med fokus på erindringsforløb på museerne, men fra 2014 til 2017 deltog Den Gamle By sammen med fire andre europæiske frilandsmuseer og tre universiteter i Erasmus+-projektet Active Ageing and Heritage in Adult Learning. Ud over at udvikle forløb for ældre ramt af demens og deres pårørende skulle projektet også evaluere den type af forløb for ældre ramt af demens, som Den Gamle By gennemfører. I den forbindelse blev 118 ældre med demens observeret under forløbene på museerne. Deres generelle velbefindende blev registreret med fokus på den observerede persons vedvarende opmærksomhed, positive følelsesmæssige tilstand, interesse og selvværd i forbindelse med besøget. Resultaterne af undersøgelsen var tydelige:

Resultaterne af undersøgelsen af velbefindende hos ældre med demens i forbindelse med erindringsforløb på frilandsmuseer. Beskrivelser af erindringsformidlingsforløb i Den Gamle By, Museum Lolland Falster og Storm P museet: Erindringsformidling i Den Gamle By . Erindringsmateriale fra Frederiksbergmuseerne. Husk Livet – hvad husker du? Samtalestationer på Museum Lolland-Falster. Erfaringerne og resultaterne fra Erasmus+-projektet Active Ageing and Heritage in Adult Learning findes i: Hansen, A. (red.): Reminiscence in open air museums. Results from the Erasmus+ project Active Ageing and Heritage in Adult Learning, Östersund: Jamtli Förlag, 2017

90,6 % af de demente udtrykte/viste positive følelser under hele forløbet eller det meste af tiden. 82 % kunne bevare vedvarende opmærksomhed under hele forløbet eller det meste af tiden. 84,6 % viste interesse gennem kontakt til andre under hele forløbet eller det meste af tiden. Og 82,9 % udtrykte selvværd med ord eller med kropssprog under hele forløbet eller det meste af tiden.

Videre perspektiver

At genskabe en lejlighed, hvor de ældre får vækket minder og at lave forløb i den eller at skabe samtalesaloner hvor museernes samlinger af genstande bliver benyttet, kræver ressourcer – og det er derfor et valg, som ældre- og plejesektoren aktivt skal tage i forhold til at prioritere midler.

Den danske og internationale forskning, der indtil videre er lavet, viser, at disse erindringsforløb ikke kun skaber øjeblikkelig glæde hos den besøgende, deres pårørende og plejepersonalet, men også er en metode, der har betydning for de demente borgeres erindringer og livskvalitet. I de nævnte eksempler er det europæiske puljer og private fondsmidler, der har gjort forskning i denne type behandling og erindringspraksis mulig. Et oplagt videre perspektiv er, hvis der kan prioriteres midler til at undersøge effekten af museernes forløb, og at de erfaringer, der er gjort derudover, bliver delt. Det kunne gøre det lettere for kommuner og private at vurdere, om de sociale og sundhedsmæssige udfordringer, der kommer med et stigende antal ældre med demens, blandt andet kan løses ved at inddrage museerne og deres rammer som en del af en behandling, der kan gøre en reel forskel for udvalgte gruppers livskvalitet.

 

Martin Brandt Djupdræt er overinspektør i Den Gamle By

Fotos: Den Gamle By

Artiklen er bragt i Danske Museer nr. 1, 2020.