Sidste år fik Nationalmuseet regeringens opbakning og 11,8 millioner til at skyde arbejdet med et fremtidens nationalmuseum i gang. Midlerne går til en forundersøgelse, og selvom det kan lyde som et første, lille skridt på vejen, så er der allerede tilbagelagt knap 10 års målrettet indsats for blot at nå hertil.

Mange forbinder et besøg på Nationalmuseet med et besøg i Prinsens Palæ, der ligger i centrum af København. Her har Danmarks historie været fortalt siden 1800-tallet og det blev i 2019, året før corona-pandemien, besøgt af små 500.000 gæster fra ind- og udland. Palæet har over tid oplevet to gennemgribende bygningsmæssige forandringer. Den første omkring 1930, hvor den oprindelige, fredede del blev suppleret med 75% nyt bygningsareal. Den anden omkring 1990, hvor der blev tilføjet nye faciliteter målrettet publikumsbetjening og udstillingsbrug.

Med de afsatte midler til at gennemføre en forundersøgelse om en mulig transformation af Prinsens Palæ, kan palæet altså nu stå over for sin tredje større forandring. Her beskriver vi processen forud for regeringens beslutning og selve planlægningen af forundersøgelsen. Håbet er, at nogle af de indsigter, vi på Nationalmuseet har gjort os i dette forløb, kunne være nyttige eller tjene til inspiration (afskrækkelse!) for andre i den danske museumsverden.

Fra tanker til forundersøgelse – hvad skal der til?

Forundersøgelsen skal være afsluttet i efteråret 2023 og sammenfattes i et konkurrenceprogram; det vil sige et muligt afsæt for, at der kan udskrives en projektkonkurrence målrettet byggebranchen om den faktiske opførelse af et fremtidens nationalmuseum i det centrale København.

Indledningsvist er det vigtigt at sige, at alle projekter (også kulturelle) selvfølgelig har sine egne individuelle forudsætninger og vilkår. Nogle af de processuelle overvejelser og tiltag, der beskrives i denne artikel, vil derfor ikke nødvendigvis være relevante i andre sammenhænge. Det er eksempelvis vigtigt, om en proces har til formål at skabe afklaring om visionen, bane vej for finansiering, skabe politisk opbakning – eller kun dele heraf.  Hvert projekt har sit eget afsæt og egne rammevilkår – og derfor bør hver proces selvsagt bedst mulig tilpasses dette udgangspunkt.

I vores tilfælde har museet skulle skabe opbakning fra ’bunden af’ så at sige. Vi har skullet definere eksisterende udfordringer, og spidsformulere det visionære behov om at skabe en fornyet besøgsoplevelse, og på denne baggrund forsøge at skabe interesse for og politisk og økonomisk velvilje til projektet.

Grundlaget for at komme i gang

På museet har der længe været et udtalt ønske om en mere åben, inviterende og fleksibel bygning. I takt med at de faste udstillinger blev ældre og ældre voksede behovet, men det stod også klart, at de fysiske rammer i Prinsens Palæ kommer til kort over for nutidens forventninger om en engagerende og medrivende besøgsoplevelse og de befordrer ikke muligheden for at få samlet overblik over Danmarks historie.

Så hvad gør man ved det? Hvordan har vi grebet denne grundlæggende udfordring an og forsøgt at komme frem til en løsning på den – og hvad har været de helt afgørende forudsætninger for, at vi står, hvor vi gør i dag? For at starte med konklusionen – tre forhold er afgørende:

  • Uden et klart formuleret behov og en troværdig, dokumenteret understøttelse af dette behov er det svært at skabe den nødvendige politiske og økonomiske velvilje.
  • Ting tager tid, ikke mindst et offentligt kulturprojekt. Nationalmuseet kender både til det, der måske er normalen på dette område (det tog 20 år at komme fra dokumenteret behov for bedre bevaringsforhold til åbning af nyt magasin i Vinge) – og til det helt ekstraordinært unormale (at det tog under en uge at opnå opbakning til opførelse af et nyt Frihedsmuseum efter branden i 2013). Så med udgangspunkt i normalen – skal man væbne sig til en indsats ’for the long run’.
  • Grundlæggende organisatoriske forudsætninger. Netop de beskrevne forhold om behov og proces gør, at to processuelle forudsætninger er vigtige at have for øje.
    1) Der er brug for en tæt forankring hos topledelsen for at skabe tydelighed og gennemslagskraft omkring behov og nødvendighed.
    2) Der er brug for kontinuitet blandt de medarbejdere, der arbejder med projektet på institutionen, så projektet ikke taber momentum, fremdrift og muligvis troværdighed i forhold til proces.

Indhold før de fysiske rammer

Vi opgjorde behovet ved at vise den visionære nødvendighed af et anderledes formidlingsmæssigt tilbud samtidig med, at vi dokumenterede den realistiske mulighed for at indfri denne nødvendighed. Museer eksisterer for at tilbyde formidlingsmæssige oplevelser med udgangspunkt i viden og samlinger. Den bygning, formidlingen finder sted i, skal sikre, at det sker bedst muligt, men er sekundær i forhold til museets formål. Så vi har gennem hele processen insisteret på, at fornyelsen af Nationalmuseet har fokus på, hvad vi vil fortælle, og hvad det er for et sted vi vil skabe, snarere end at det er et ombygningsprojekt. Udfordringen her er, at det typisk er nemmere at definere og beskrive de konkrete forhold, der ikke fungerer optimalt end at spidsformulere den visionære nødvendighed. De konkrete forhold kan ofte være ret entydige – det visionære behov har mange røster – ikke mindst fordi vi ønsker, at et fremtidens nationalmuseum er hele Danmarks museum, hvorfor vi søger at skabe nye oplevelser med inddragelse og involvering af så mange som muligt.

Så det har været en udfordring, at identificeringen af de fysiske udfordringer helst ikke har måttet overhale den indholdsmæssige vision, hvor risikoen er, at de for hurtigt formulerede svar på nye egnede rammer i virkeligheden ikke er optimale i forhold til det grundlæggende visionære behov. Vores oplevelse er, at det indholdsmæssige behov er forudsætningen for at få politisk opbakning, selvom det er de fysiske forandringer, der typisk er de mest bekostelige i projektet.

Så fokus på vision fremfor præmature ideer om bygningsmæssige løsninger er en vigtig sondring og det, der primært tæller. Behovet understøttes så ved at vise, at noget må gøres og at noget kan gøres. Her skifter fokus i behovsopgørelsen fra at være inderligt overbevisende omkring vision til at være dokumenterende og grundig omkring de nødvendige fysiske ændringer.

Processen frem mod forundersøgelsen

Processen for Nationalmuseets projekt har altså helt fra start fordelt sig i to overordnede linjer; én om indhold og én om fysiske udfordringer og muligheder. De to linjer blev afdækket sideløbende i fire analysefaser efterfulgt af en granskningsfase.

Analyseforløbet startede allerede tilbage i 2013, hvor Nationalmuseet nedsatte en styregruppe, til at arbejde med projektet Markedsføring og branding af Nationalmuseet – en samlet overordnet vision for Prinsens Palæ som fysisk ramme for formidling og oplevelse. Her fremgår det, at det er nødvendigt at tilbyde en ændret besøgsoplevelse i Prinsens Palæ. Ligeledes stod det klart, at det ville være fordelagtigt, såfremt en transformation kunne ske ved at fastholde beliggenheden centralt i København.

I perioden herefter arbejder direktionen med at skaffe fondsstøtte til de nødvendige analytiske afklaringer og det lykkes i 2016. I 2017 gik analysearbejdets fire faser i gang.

Fase 1: BEHOV, BARRIERER & POTENTIALER undersøgte de fysiske forudsætninger for at skabe et tidssvarende Nationalmuseum i Prinsens Palæ. Blandt de analyser og tiltag, der gennemførtes kan nævnes: interne og eksterne workshops, en byrumsanalyse, en bevaringsværdigennemgang, flowanalyser af publikums brug af bygningen, en arbejdspladsanalyse samt diverse brugerinput og -analyser.

Fase 2: VISION, STRATEGI, MÅLSÆTNING beskrev museets overordnede visioner for det nye sted med ideer og tanker om indholdet i en ændret museumsoplevelse, blandt andet baseret på omfattende brugerundersøgelser. Målsætninger og succeskriterier beskrives, ligesom tematikker og krav til flow, sanselighed og volumener italesættes.

Fase 3: RUMLIGE SCENARIER & FORRETNINGSPLAN definerede en økonomisk ramme for projektet og forudsætninger for driftsøkonomi efter transformation, analyserede og gav bud på rumlige besvarelser af det indholdsmæssige behov fra fase 2 stillet op overfor barrierer og potentialer afdækket i fase 1. Kunne der peges på løsninger, der imødekommer museets overordnede målsætninger og visioner indenfor den definerede bygge- og driftsøkonomi? Kan det overhovedet lade sig gøre på den matrikel, hvor Prinsens Palæ befinder sig?

Fase 4: PROSPEKT samlede, uddybede og kondenserede udkommet af fase 1 – 3 i forskellige skriv af varierende længde afhængig af målgruppen for modtagelse.

Analysens konklusion

Blandt andet pegede analyseforløbet på, at Nationalmuseet indholdsmæssigt bør spille ind i et forandret dannelsessyn. Museet skal kunne samle i en tid, hvor tilværelsen kan opleves fragmenteret og give rum til at reflektere over den indflydelse, det nationale og det universelle hver for sig øver. Herved skal museet anskueliggøre de værdier og fællesskaber, som har været med til at danne det Danmark, vi kender i dag, og bidrage til at disse værdier kan diskuteres og fortsat aktiveres. Analyseforløbet pegede tillige på, at det indholdsmæssige behov kunne indfries ved:

  • At blive i Prinsens Palæ
  • Ikke bygge mere areal samlet set
  • Bygge andre og bedre egnede arealer
  • Mindre areal til kontor og øvrige formål
  • Mere areal til fleksible udstillingsarealer
  • Større samlet udstillingsvolumen
  • Meget større inde- og udearealer til publikum udenfor betalingsområder.

Endelig – som er en væsentlig pointe – blev det klart, at vi skal skabe en fysisk skifteramme for, ikke alene vores tanker om en tidssvarende besøgsoplevelse, men også for at generationer efter os i et ændret Prinsens Palæ kan opleve det, der er brug for i deres tid.

Politisk interesse og granskning

I hele analyseforløbet havde der været løbende dialoger med relevante interessenter, og forløbet formåede at skabe en så tilpas initial interesse for projektet, at der opstod et politisk ønske om at trykprøve dets forudsætninger og validitet. Projektet skulle derfor gennemgå et granskningsforløb.

Granskningsforløbet var en uvildig proces, hvor alle analyser, forudsætninger, beregninger mv. fra fase 1- 4 blev gennemgået af et dertil udpeget (nyt) team af rådgivere med kompetencer matchende analyseforløbets. I granskningen deltog således rådgivende kompetencer indenfor forretningsplaner, anlægsøkonomi, besøgsforventninger, udstillingsomkostninger, kommercielle koncepter, finansieringspotentialer mv. Granskningen blev suppleret af nye analyser i et vist omfang.

Konklusionen blev, at projektgrundlaget og dets præmisser vakte genklang i det granskede (validerede) materiale og blandt de rådgivere, der deltog i valideringen. Granskningen skød med andre ord ikke projektet ned.

Forundersøgelsen

Efter den positive granskning gav regeringen grønt lys til at igangsætte forundersøgelsen. Så vi står nu et sted, hvor der er blevet nikket til projektets overordnede vision og præmisser, og forundersøgelsen skal nu på ny dokumentere projektets gennemførbarhed. Alt gås igennem én gang til.

Forundersøgelsen gennemføres af en ekstern rådgiver med deltagelse af fire underleverandører. Forundersøgelsesforløbet involverer 17 arbejdsgrupper med deltagelse af medarbejdere på Nationalmuseet og eksterne sparringspartnere. Arbejdsgrupperne dækker over fire overordnede forløb; strategisk, funktionel, teknisk og økonomisk programmering sideløbende med arkitektoniske og tekniske forundersøgelser. I alt involveres omkring 75 forskellige medarbejdere på museet, hvoraf nogle optræder i mere end én gruppe. Arbejdsgrupperne kommer hver især som udgangspunkt igennem et dobbelt tragtforløb, hvor noget konsolideres og verificeres, noget vendes på ny og noget skal opdages eller formuleres fra start.

Alle input fra arbejdsgrupperne behandles af rådgivergruppen. Rådgiverne refererer i første omgang til en projektgruppe med deltagelse af gennemgående medarbejdere fra museet, dernæst til en udviklingsgruppe med bred forankring af alle faglige enheder på museet og i sidste ende til direktionen på Nationalmuseet og en styregruppe under Kulturministeriet.

Forundersøgelsen afsluttes efter planen med færdiggørelsen af et konkurrenceprogram i efteråret 2023. Så; … 10 år efter museet første gang satte sig for at gøre ”noget ved sagen”, kan vi altså nu håbe på, at der vil være den fornødne opbakning til at kunne udskrive en projektkonkurrence, der kan definere rammerne for et fremtidens Nationalmuseum. Lykkes det starter mange af de beskrevne processer op på ny.

Konkluderende håber vi en dag at kunne se tilbage på en proces, hvor der hele tiden blev bygget ovenpå dét, vi har følt os sikre på, men ladet dét, der fortsat var usikkerhed omkring, stå åbent for inspiration, indsigt og kvalificering til det bedre egnede efterfølgende tidspunkt i processen. Således, at de beslutninger, der løbende træffes i og om et givent projekt – også ender med at blive de bedst mulige for projektet.

Ulrik Abild er projektchef for Fremtidens Nationalmuseum og Anni Mogensen er vicedirektør på Nationalmuseet.

 

Artiklen er bragt i Danske Museer nr. 4, 2022

 

Billede Visualisering af fremtidens Nationalmuseum. Illustration: Vilius Thorsgaard Frølunde-Vizgaudis. Vist med tilladelse fra Nationalmuseet.

Foto Nationalmuseet set oppefra. Foto: Nationalmuseet.

 

Fakta

Nationalmuseet i Prinsens Palæ, København

Samlet areal ca. 40.000 m²

Udstilling i alt 11.500 m²

Heraf fleksible udstillingsarealer (høje rum) 1.000 m²

Samlet udstillingsvolumen 43.500 m3

Publikumsareal med fri entré 2.000 m²

Udearealer med fri entré 0 m²

Areal til kontor/administration og øvrige formål 10.500 m²