Foto: FrivillighedsAkademiet

FrivillighedsAkademiet uddanner frivillige og professionelle til at opnå et succesfuldt samarbejde.

Af Per Lunde Lauridsen, formidlingsinspektør og leder af FrivillighedsAkademiet

“Vi elsker frivillige!” – er et udsagn, man ofte hører fra kulturinstitutionerne. Men som i alle relationer med mennesker kan samarbejdet mellem frivillige og professionelle være mere komplekst, end udtrykket umiddelbart indikerer. På FrivillighedsAkademiet arbejder vi derfor løbende på at uddanne og hjælpe både frivillige og professionelle på landets kulturinstitutioner, så begge parter lykkes i fællesskab.

De frivillige er uden tvivl en ressource, men der er mange faldgruber, som kan betyde, at medarbejderne ender med at opleve frivillige som en klods om benet snarere end en gave. Et klassisk eksempel er, at de frivillige bliver så afgørende for gennemførelsen af en aktivitet, at de kan true sig til bestemte beslutninger. Alternativet er, at de bliver væk, og aktiviteten helt må droppes. En anden faldgrube er at lade de frivillige klare sig selv, hvorved de enten mister interesse eller bliver for egenrådige. Derfor er det altafgørende, at man investerer både tid og engagement for at opnå et succesfuldt samarbejde.

En særlig form for frivillighed

I Danmark er mange mennesker engageret i frivilligt arbejde; i den lokale gymnastikforening, som fodboldtræner, spejderleder etc. Klubber og foreninger er langt hen ad vejen afhængige af den frivillige arbejdskraft. Kun nogle af de større organisationer har ansat medarbejdere til driftsopgaver og til at understøtte og hjælpe de frivillige med deres aktiviteter. Det betyder, at foreningernes kerneaktiviteter, som varetages af trænere, ledere osv., som regel ikke er professionaliseret. Her er det de frivillige, der udgør den primære arbejdskraft på alle niveauer.

Anderledes er det på landets museer, hvor der siden 1970’erne er blevet ansat meget fagligt personale. Dermed ændrede de frivillige sig fra at være hovedaktører til ’blot’ at hjælpe det museumsfaglige personale. Og derfor er den form for frivillighed, som findes på museerne, som udgangspunkt en understøttende frivillighed, med den museumsprofessionelle som primær aktør. Disse forhold gør, at frivillighed på museer på flere områder er anderledes end andre former for frivilligt engagement.

De frivilliges store engagement, ejerskab og specialviden i forhold til et specifikt emne er en stærk og positiv kraft. Men kulturinstitutionerne skal evne via god kommunikation og forventningsafstemning at lede den energi i den samme retning, som organisationen og lovgivningen ønsker. En win-win-situation opstår ikke spontant. Det kræver evnen til refleksion omkring at kunne skabe begejstring for og ikke mindst at styre samarbejdet mod fælles mål. Det er de færreste ansatte med ansvar for frivillige, som har uddannelse i denne ledelsesopgave. Men uden et bevidst lederskab kan de frivilliges ejerskab resultere i magtkampe, specialviden kan give bitre meningskonflikter, og engagementet fra de frivillige kan skabe nogle fordringer, som medarbejderne ikke kan honorere.

Ringkøbing-Skjern Museums samarbejde med frivillige er et godt eksempel på behovet for bevidst lederskab. Det er et fusionsmuseum, der opstod i forbindelse med den seneste kommunalreform, og museets opbygning betyder, at der er mange frivillige fordelt på adskillige besøgssteder. På museet så vi derfor et behov for at uddanne de frivillige med afsæt i de faglige standarder, et statsanerkendt museum arbejder ud fra. Men vi fandt det samtidig udfordrende at få organiseret oplæringen og ressourcerne til at engagere dygtige undervisere – og vidste at andre museer havde samme udfordringer. Derfra opstod idéen til et frivillighedsakademi.

Akademiets arbejde

FrivillighedsAkademiet har et særligt fokus på samarbejdet mellem frivillige og medarbejdere. At lønnede og ulønnede samarbejder, har betydning for arbejdsrelationen. Især på museer som har en faglig og lovgivningsmæssig ramme.

FrivillighedsAkademiet arbejder for at forbedre samarbejdet via kurser for frivillige og frivillige-koordinatorer, så de opnår de kompetencer, som de og museerne efterspørger. FrivillighedsAkademiet yder også rådgivning til ledelser og bestyrelser i arbejdet med at udvikle det frivillige område.

Behovet for at kunne tilbyde de frivillige uddannelsesforløb afhænger af museernes arbejdsformer. Nogle museer engagerer mange frivillige i formidlingen, mens andre involverer frivillige i billetsalg, registrering eller udstillingsopbygning. Derfor skal kurserne i FrivillighedsAkademiet tilpasses den efterspørgsel, som museerne og de frivillige har. På FrivillighedsAkademiets hjemmeside findes et katalog over forslag til kurser lavet ud fra de behov, vi hidtil har oplevet. Har man særlige ønsker eller behov, står FrivillighedsAkademiet klar til at hjælpe med at lave netop det kursus, der passer til den pågældende institution.

FrivillighedsAkademiet er i gang med sin anden projektperiode med støtte fra Kulturministeriet og Kulturaftalen for Midt- og Vestjylland. Det har gjort det muligt at udvikle en lang række aktiviteter, at tilbyde kurser gratis til frivillige og at hyre dygtige undervisere fra hele museumsverdenen. Kurserne foregår på forskellige måder, men mange gange har de bestået af weekendseminarer. En kursusform, der har gjort det muligt for frivillige fra hele landet at deltage. En anden mulighed er, at man lokalt samler en gruppe, og at kurset flyttes ud, hvor behovet findes. Deltagerne lærer via øvelser og workshops, og der er lagt op til en høj grad af erfaringsudveksling mellem deltagerne.

Kurserne spænder vidt fra undervisning i at slå reb eller bruge fortællingen som formidlingsredskab – til konflikthåndtering og hvordan frontpersonale yder den bedste service. Uanset kursets indhold er det altid en del af processen at udvikle deltagernes personlige evner og dermed skabe det bedste udgangspunkt for samarbejdet mellem museum og frivillige.

Om FrivillighedsAkademiet

FrivillighedsAkademiet har oparbejdet en stor kontaktflade og sender jævnligt tilbud ud til mange af landets museer. Idéer og forslag er altid velkomne, og ofte finder vi en kursusløsning i samarbejde med det enkelte museum. Der er en åben invitation til at tage kontakt og drøfte behovet for kurser og læringsforløb. Man kan følge med på frivillighedsakademiet.dk og på FrivllighedsAkademiets Facebook-side.

Indsamling af viden er også en del af projektet. Det kan være lovgivning om efterlønneres mulighed for at engagere sig. Eller regler for børneattester og forsikringsansvar, når det gælder personer uden ansættelseskontrakter. Ny viden giver bedre grundlag for udvikling af frivilligområdet.

23.-24. marts 2019 afholder FrivillighedsAkademiet et større formidlingsseminar for frivillige. Læs mere på www.frivillighedsakademiet.dk.

Et udpluk af kurser på FrivillighedsAkademiet

  • Møllerseminar
  • Fortælling og stemmetræning
  • Forhistoriske håndværk
  • Historiske håndværk
  • Tidsrejse-formidling
  • Arkivformidling
  • Byvandring
  • Rebslagning
  • FormidlingsSeminar
  • Kunstmuseer og frivillige
  • Historiske dragter
  • Kulturarvspædagogik
  • Service og værtskab
  • Frivilligledelse
  • Konflikthåndtering

Artiklen blev bragt i Danske Museer nr. 5, 2018