Museer og kulturinstitutioner skal gøre en dyd ud af at udfordre børn og unge på deres antagelser og forventninger.

Vi ved, at museumsundervisning giver variation og tilbyder nye måder at lære på, der understøtter arbejdet i skolens fag. Det handler om, at museerne tilbyder særlige muligheder for at afprøve og anvende fagene i praksis og i nye sammenhænge. Det er vigtigt, at museumsundervisningen ses som et sådant supplement til skolen.

Men måske er det allervigtigste, at vi i en skole- og uddannelsessammenhæng betragter museerne som steder, der ikke blot bidrager med nye måder at lære på, men i særdeleshed ser sig selv som steder, der kan forstyrre, forskyde og udfordre børn og unges antagelser og forestillinger. Om at være menneske, om at være til og om at være en del af noget, der rækker ud over nuet, det genkendelige og en selv.

At bruge museerne til at åbne verdener for eleverne på måder, der ikke altid passer ind i et fag, kan forudsiges eller måles. Det har museer en særlig mulighed for, fordi de præsenterer eleverne for noget, de ikke kender eller vidste var til. Og det er netop det, der skal ske i mødet med den materialitet, som genstande og museumsrum indeholder. Her er repræsentationer af tid, spørgsmål som kunsten rejser og ubeskrivelige naturfaglige fænomener. Endelig er museet et suverænt sted, fordi eleverne på særlig vis kan få pirret deres nysgerrighed, gå på opdagelse og forundres. Lad os dyrke alle disse umiddelbare kvaliteter ved museet i undervisningen. Det kræver, at museerne tør undersøge og eksperimentere med, hvordan undervisning kan tage sig ud, når formålet eksempelvis er at skabe nysgerrighed eller at udfordre elevernes antagelser.

Det har vi adskillige eksempler på, at vi kan lykkes med. Når vi kan lykkes med det, skyldes det dels, at museer og kulturinstitutioner har en frihed i forhold til skolens rammer, der giver en privilegeret position til at eksperimentere og undersøge, hvad der er vigtigt og muligt i børn og unges uddannelse og dannelse i nutidens samfund. Og dels skyldes det, at kunst, kultur og natur på mange måder er ustyrlig, og det skal udnyttes pædagogisk.

Det er en ambition for Skoletjenesten, at de erfaringer, vi gør os, er med til at inspirere skoler, lærere og det uddannelsespolitiske niveau i synet på læring og synet på at lave skole. At vi ud over at udforske elevernes antagelser og forestillinger også kan tilbyde anderledes syn på, hvad undervisning er. Og dermed være med til at besvare spørgsmål om, hvad vi anser som god undervisning.

Dorte Villadsen er pædagogisk udviklingschef i Skoletjenesten

 

Indlægget blev bragt i Danske Museer nr. 3, 2020