Portrætfoto af Merete Jankowski. Hun har kort gråt hår og briller. Hun ser direkte ind i kameraet og smiler.

Fremtidens Museer

I denne serie tager vi et kig i krystalkuglen, zoomer ind på en udfordring og ser på, hvordan den kan løses. Hvad skal der til for, at museerne kan gå en lys fremtid i møde?

Denne gang med Merete Jankowski, direktør for Museum Vest.

Den tyske komponist Richard Wagner er ophavsmand til udtrykket ’gesamtkunstwerk’ -’helhedskunstværk’ kunne man måske oversætte det til.

Ordet blev i sin tid brugt til at beskrive, hvad Wagner så som ”fremtidens kunstværk”, nemlig et kunstværk, der ikke følte sig bundet af genrer som opera, teater eller malerkunst, men i stedet søgte at skabe en syntese mellem disse for at give gæsten, der sad i teatersalens mørke den stærkeste oplevelse. Wagner så operaens optagethed af sin egen historie og traditionsbundne konventioner som udtryk for faglig forfængelighed og begrænsende for genrens udvikling. Der var behov for ”revolution”, skrev Wagner. Intet mindre.

Måske er det ikke ligefrem revolution, som vi har brug for i det danske museumsvæsen, men alligevel tror jeg, at det kan betale sig at lege med tanken om fremtidens museum som et gesamtkunstwerk. Hvad ville der ske, hvis vi afskaffede de traditionelle opdelinger i kulturhistorie, naturhistorie og kunst og undersøgte nærmere, hvad vi kan sammen? Hvorfor? Fordi vores gæster og øvrige offentlighed er ligeglade med opdelingerne i fagfelter, som jo i bund og grund kun eksisterer på baggrund af traditioner, der tilsyneladende ikke stilles mange spørgsmål til. Og det undrer mig lidt.

Der er i det danske museumsvæsen i stigende grad en forståelse for, at en arkæolog måske ikke altid er den bedste leder af et arkæologisk museum, og at det ikke nødvendigvis er historikeren med flest akademiske grader, der er den bedste til at lede den sum af kompleksiteter og modsatrettede krav og forventninger, som et moderne museum udgør. Kunstmuseerne er (stadig) en lidt anden historie…. men her kan man håbe, at der gradvist  begynder at komme en opblødning. Jeg tror ikke, at det er tilfældigt, at nogle af de skandaleombruste sager om dårlig ledelse på museerne i de seneste år har været på kunstmuseer.

En aktør som Netflix ser ikke andre streaming-tjenester som sin største konkurrent, men menneskers søvn. Måske er tiden også kommet til, at vi i stigende grad tør arbejde med vores egen selvforståelse som stramt fagopdelte videns-, forsknings- og oplevelsesinstitutioner.

For hvis vi som museer skal være relevante for en bred offentlighed i fremtiden, nytter det ikke, at vi kun skeler til de institutioner, der ligner os, men også til de mange andre måder, som mennesker kan bruge deres sparsomme tid på end at gå på museum.

Jeg taler ikke for et nedbrud af de traditionelle museale fagligheder. Det er fortsat vigtigt, at vi som museer har højt specialiserede arkæologer, der ved alt om mønternes udvikling i vikingetiden og kunsthistorikere, der kan forklare impressionismen. Men det er ikke vigtigt, at vi har vandtætte skodder imellem dem – tværtimod. Ville det ikke være spændende og inspirerende med en udstilling om måden, hvorpå vikingetidens mønter har været med til at præge vores fyrsteportrætter? Eller en bog om, hvordan pestens hærgen blandt mennesker påvirkede dyrelivet i Danmark? Måske ville det ligefrem muliggøre for os som museer at blive vigtigere for flere – og det tænker jeg, at vi alle gerne vil. Det håber jeg i hvert fald.

Der er, som jeg ser det, ingen begrænsninger i museumsloven, der forhindrer os i at gøre en ende på silotænkningen mellem vores museers fagfelter. Den eneste begrænsning er inde i vores hoveder.

Merete Jankowski er direktør på Museum Vest.

 

Artiklen er udgivet i Magasinet MUSEUM nr. 2, 2024.

Køb bladet i Magasinet MUSEUMs webshop.

Forsiden af Magasineet MUSEUM nr. 2, 2024. En collage af fotos i sort hvid. Stenalderpigen Lola. En mand, der holder et skilt med tallet 115. Samt udsnit af andre fotos. Bladets navn og teksten: Den personlige historie, står skrevet med grøn.