Konserveringsfaget er i rivende udvikling. Konservatorernes kompetencer har forandret sig markant, og de indgår nu på helt nye måder i museumsarbejdet, men også i det øvrige samfund.
Konservatorer sørger for, at museumsgenstande holder længst muligt og fremstår smukke og aflæselige. Vi forlænger deres levetid ved at undgå at eksponere dem for nedbrydende faktorer som lys og varme, og vi magasinerer dem omhyggeligt og klargør dem til forskernes håndtering og til udstillinger. Vores bevaringsindsats er ikke umiddelbart synlig, men afgørende. For uden samlinger ingen udstillinger, forskning og formidling.
Dette er den helt klassiske definition af konservatorens virke. Men konservatorfaget og konservatorens rolle(r) har udviklet sig betydeligt gennem de seneste 200 år.
Fra enevældens tid konserveredes de kongelige samlinger af kunstnere. Med etableringen af offentlige museer i 1800-tallet overgik samlingerne til staten, og der blev oprettet en konserveringsuddannelse på mesterlærelignende vilkår. Bevaringstilgangen ændrede sig fra, at man reparerede med nyt hen imod at bevare det eksisterende.
I 1966 iværksattes en international hjælpeaktion, da floden Arno i Firenze oversvømmede tusinder af kunstgenstande. Dette internationale samarbejde inspirerede til at etablere en dansk konserverings-uddannelse som andre steder i Europa efter 2. verdenskrig.
Kulturministeriets Den grønne betænkning fra 1969 konkluderede, at ”udgifter til museernes samlingsvedligehold skal holdes op mod samlingernes høje værdi, der snarere leder tanken hen på rumfart end kultur. Museerne mangler derudover konservatorkapacitet med den øgede udstillingsaktivitet.” Med denne konklusion oprettedes Konservatorskolen i 1973, og i dag har skolen udviklet sig til en højere læreanstalt og forskningsinstitution.
Fælles hjerteblod
Kernen i konserveringsuddannelsen findes i forståelsen af, at kultur- og naturarv er vores vigtigste vidnesbyrd om klodens menneskeskabte historie og en afgørende del af vores globale identitet. UNESCOs konvention om verdensarv blev formuleret for at sikre global fred og for at bruge verdensarven som drivkraft for bæredygtig udvikling. Kultur- og naturarv er dermed menneskehedens uerstattelige aktiver, som skal sikre forståelse for mangfoldighed og fred mellem mennesker og kulturer. Disse kerneværdier er også fundamentet for museernes virke.
Men hvordan tilgængeliggøres og bruges samlingerne i udstillinger, forskning og kultursamarbejder, når museerne samtidig skal bevare disse uerstattelige aktiver for evigheden? Det betyder jo ofte, at man begrænser deres brug? Den modsætningsfyldte og udfordrende diskussion på museerne om vægtningen af tilgængelighed og bevaring har ingen entydige svar, og den svære linedans mellem stærkt engagerede museumsfagligheder løses kun ved at finde kompromisser. Den nye generation af konservatorer bliver bedre kvalificerede og undervises i at indgå som teamspillere, og ny forskning skal gerne give dem værktøjer med til at hjælpe til løsninger på disse dilemmaer.
Museerne har gjort et stort arbejde med at sortere samlingerne og nybygge magasiner med logikken om, at det er bedre og billigere at forebygge frem for at behandle. Med de forbedrede magasinforhold bliver museumsgenstande mindre behandlingskrævende, og konservatorens rolle bevæger sig mod mere forebyggende og strategiske indsatser. Det indebærer planer for, hvordan man undgår håndteringsskader, god magasineringspraksis og dialog om, hvordan museumsgenstande udstilles bedst med minimal nedbrydning. Strategiske indsatser som prioriterede bevaringsplaner, flytteprojekter eller digitaliseringsstrategier er også en del af opgaveporteføljen. De studerende uddannes derfor i højere grad i præventiv konservering og langsigtet udsyn, hvor en stor del af museumsarbejdet findes.
Forskning i bevaring
Forskningen i bevaring vokser og udvikler konserveringsfaget. Den producerer formidlingsegnet viden om samlinger, men også viden om at optimere ressourceforbruget.
På konserveringsuddannelsen undervises i den nyeste forskning. Det kan være om teknologier og datamodeller udviklet til at forudsige museumsgenstandenes levetid, og i hvilken grad formidlingssammenhænge forbruger genstandens samlede levetid. Viden, som for eksempel bidrager til prioritering af genstandslister til udstillinger.
Det kan også være forskning, som frigiver ressourcer på museerne ved at teste opbevaringsforhold på magasiner og afværge behandling, eller som udvikler effektive konserveringsbehandlinger. Øget forskning inden for museernes bevaringsarbejde medfører et behov for flere ph.d.-studerende, og vi har på konservatoruddannelsen derfor et ønske om flere fælles forskningsprojekter med museerne.
Hvad er så nyt?
Konserveringsuddannelsen udvikles løbende med input fra aftagerne omkring nye kompetencer og færdigheder, så dimittenderne er klædt på til museernes nye opgaver. Med en bred metodetilgang og flere generiske kompetencer kan konservatorer løse komplekse opgaver og samtidig blive specialiseret inden for eksempelvis kunstgenstande eller det kulturhistoriske, grafiske eller naturhistoriske område. De får i dag en fælles grundviden om præventive tiltag, teknologi, projektledelse og fokus på økonomi samt analyser som beslutningsværktøj.
Med Den grønne betænkning tiltænktes konservatorer arbejde på museerne. Men med dagens politiske pres på uddannelsesinstitutioner om at få dimittender i arbejde, griber konservatorer også andre karrieremuligheder. For eksempel jobs inden for kvalitetssikring, analyser, projektledelse, i styrelser og private erhverv – eller de fortsætter ad forsker- eller ledelsesvejen.
FN’s Verdensmål indgår desuden i uddannelsen, og de studerende kommer med stærke værdier om bæredygtighed og som medspillere til klimamålene. Konservatorerne har således bevæget sig fra udelukkende at konservere i museernes baglokaler til at være teamspillere i strategisk samlingsvaretagelse og formidling.
Rikke Bjarnhof er dekan og institutleder for Konservering, Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering
Fotos: Det Kongelige Akademi, Konservering
Artiklen er bragt i Danske Museer nr. 4, 2021
