Som et af landets første museer færdiggjorde Trapholt en komplet CO2-beregning for 2022. En slags grundforskning, vurderede Museernes Grønne Akademi. Siden har museet skruet på ressourceforbrug, med stort fokus på medarbejderinvolvering.
Kunst- og designmuseet Trapholt i Kolding gennemførte som et af landets første museer en komplet CO2-beregning af henholdsvis museets samlede drift i 2022 samt en særudstilling. Efterfølgende har museet lavet samme beregning i 2023.
|
GRØNNE GENVEJE Mange veje fører til en grønnere museumsdrift. Lad os dele dem, så vi sammen kan nå hurtigere frem til en bæredygtig museumssektor. |
Trapholts analyse, der er baseret på beregneren Klimakompasset udviklet af Erhvervsstyrelsen, har kortlagt CO2-udledning helt ned på værkniveau, og indeholder kortlægning af både direkte, indirekte og afledte udledninger.
”Det har fra begyndelsen været Trapholts strategi, at den grønne omstilling organisk skal udvikle sig i alle museets forretningsområder såsom udstillinger, samlingsvaretagelse, drift, bygninger, butik og administration. Vi kigger også på indirekte udledninger, fx gæstetransport, for at have det bedst mulige grundlag at træffe strategiske beslutninger på. Målet er at blive CO2-neutral,” forklarer Karen Grøn, museumsdirektør på Trapholt.
”Denne beregning laver vi nu hvert år, så vi løbende kan følge effekten af vores grønne omstilling og identificere nye potentialer og muligheder for optimering,” fastslår hun.
Skærpet fokus på ressourceforbrug – hele vejen rundt
Trapholt har omkring 100.000 gæster årligt, og deres transport til museet indgår også i museets CO2-regnskab som indirekte udledning. Trapholt tager det med i beregningerne for at have det bedst mulige grundlag at træffe strategiske beslutninger på.
Foto: Jakob Vingtoft
Med udgangspunkt i analysen har Trapholts ledelse og medarbejdere nu et bedre udgangspunkt for at træffe grønnere valg, vurderer Lene Normann, projektleder på Trapholts grønne omstilling: ”Beregningen danner sammenligningsgrundlag, når vi træffer beslutninger om oplevelser, udstillinger og tilbud på museet. Fx om hvordan vi sætter vægge op i udstillingerne, og hvilke materialer vi bruger. I løbet af året har vi også afholdt workshops for alle medarbejdere og teams på museet – for sammen at identificere muligheder og potentialer i den grønne omstilling. Medarbejderne har jo det største kendskab til konkrete arbejdsopgaver og materialeforbrug,” siger Lene Normann.
Dette har blandt andet resulteret i et skærpet fokus på ressourceforbrug hele vejen rundt i organisationen.
”Vi kigger på alt lige fra indkøb af kuglepenne og print af tryksager til endnu bedre affaldssortering og genbrug af udstillingsmateriale. Vi har desuden fået nyt materialedepot og nyt inventarregister, som giver os et detaljerigt overblik og dermed endnu bedre forudsætninger for at genbruge podier og øvrigt udstillingsmateriale. Eksempelvis har vi sparet godt 20 ton CO2 på at genanvende træ fra Verner Panton-udstillingen. Før vi fik materialedepotet – og dermed mulighed for at opbevare det – ville træet være blevet afleveret på en genbrugsstation,” forklarer hun.
Medarbejderinvolvering er forudsætning for vedvarende forandring
Trapholts første CO2-beregning omfattede året 2022. Siden fulgte 2023-beregningen, der lå klar i foråret 2024.
”Nu har vi en beregning fra både 2022, hvor vi havde en international kunstudstilling, og fra 2023, hvor vi viste en stor designudstilling med Nanna Ditzel. For begge år gælder det, at udstillinger – altså vores produkt – er den største post. For kunstudstillingen er det især kunsttransport og tekniske installationer, der boner ud, mens det for designudstillingen er scenografi og håndværkere. Efter selve udstillingerne følger butik og bygningsdrift på listen over de mest CO2-tunge poster i regnskabet. Så det er de knapper, vi nu skal i gang med at skrue på,” fortæller Karen Grøn.
”Vi har arbejdet rigtig meget med medarbejderinvolvering, så transformationen sker med udgangspunkt i medarbejdernes input og perspektiver. Vi tror på, at det skaber de mest vedholdende forandringer. Første step er jo at bevidstgøre forbruget, og hvordan man taler om det. Samtidig har vi taget nogle strategiske valg, fx vedrørende genbrug af inventar og opbevaring af materiale, hvilket bør mindske CO2-forbruget fremadrettet; især når vi får mere data at sammenligne med,” vurderer museumsdirektøren.
Underviser andre museer i grøn omstilling
|
Fem gode råd til at lave en CO2-beregning |
|
|
|
|
|
Museernes Grønne Akademi, der arbejder med viden, værktøjer og inspiration vedrørende museers grønne omstilling, har i en artikel i mediet Kulturmonitor kaldt Trapholts undersøgelse for ”en slags grundforskning” i museumsbranchen.
”Vi har lavet en omfattende beregning, andre museer kan bruge som udgangspunkt til fx at identificere de tungeste poster. Så kan man starte dér, hvis det bliver for omfattende at kaste sig ud i en komplet beregning i første omgang,” fortæller projektleder Lene Normann, der også har været underviser på et forløb om CO2-beregning under Museernes Grønne Akademi, med både webinarer og workshops,
”Det har været en stor fornøjelse at dele erfaringer med andre danske museer om, hvordan vi på Trapholt arbejder strategisk med grøn omstilling. Samtidig har de mange spørgsmål og input også gjort mig klogere på de udfordringer, dilemmaer og potentialer, vi fortsat står over for – og de mange parametre, der spiller ind på et museums CO2-regnskab,” fortæller hun.
Trapholts CO2-beregning for hele 2024 forventes klar i begyndelsen af 2025.
”Dermed får vi beregning for to kunstudstillinger fra henholdsvis 2022 og 2024. Det er vi meget spændte på, da det giver os et endnu stærkere datagrundlag at arbejde videre fra,” pointerer Karen Grøn.
Lene Normann Jensen er grøn omstillings- og udstillingskoordinator på Trapholt.
Christina Holm Hansen er kommunikationskonsulent.
Foto, øverst: Trapholt har sparet godt 20 ton CO2 ved at genanvende træ fra udstillingen Verner Panton – Farver en ny verden, der blev vist i 2021-22.
Foto: Trapholt, Kenneth Stjernegaard.
Artiklen er udgivet i Magasinet MUSEUM, nr. 4, 2024
Køb abonnement eller seneste numre
