Fordomme om unge: ”I smider affald, larmer og sætter fedtfingre på montrerne”

Kan en åben samtale om fordomme hjælpe museerne med at forstå de unge bedre – og omvendt? Projektet Museumssamtaler gjorde netop dét for at undersøge, hvordan undervisere og omvisere skaber de bedste rum og rammer for unge besøgende.

”Der lugter af gamle ting!”
”I smider affald, larmer og sætter fedtfingre på montrerne!”
”Det går langsomt, og museer er søvndyssende!”
Som nedskrevne replikker kan det lyde som et skænderi. Men selvom fordommene fløj frem og tilbage kom de til udtryk under god ro og orden, da unge fra to 10. klasser mødte museumsformidlere fra Museum Give og Nationalmuseet for første gang. Heldigvis. Ved allerede at give plads til at italesætte nogle af de fordomme, elever og museumsansatte har om hinanden, på projektets første dag, ønskede vi at skabe et rum hvor de unge følte sig trygge – og også lidt provokerede – til at tale lige ud af posen og sige deres mening. Den store elefant i rummet, der af høflighed og god opdragelse oftest kun bliver italesat langt væk fra tændte mikrofoner, blev adresseret fra start: Unge føler ikke, at museumsrummet er til for dem. Og netop brugen af fordomme som motor for samtalen gjorde det muligt at komme hurtigere ud over rampen og i gang med projektets egentlige formål: at få 10. klasses elevernes ærlige input til, hvad der skal der til for at et museumsbesøg bliver en positiv oplevelse, de har lyst til at gentage.

Unges anbefalinger til museerne

”Vi vil gerne føle os velkomne og opleve, at museet også er for os.” Sådan lød én af anbefalingerne fra de unge 10. klasseelever. Som enhver anden museumsgæst ønsker de unge at blive mødt af venligt personale og klare rammer for den oplevelse, de går ind i: Hvad kan jeg forvente? Hvor lang tid varer det? Er der mulighed for at holde en pause undervejs og tage sig tid til at fordøje nye indtryk? Er det okay at snakke og dele sine oplevelser og tanker med dem, man er sammen med? Anbefalingen i sig selv synes simpel. Men i den ligger en væsentlig problematik: at flere af de unge 10. klasseelever havde behov for at udtrykke netop dette vidner om, at det ikke er sådan, de oplever museerne i dag. Mange unge udtrykte, at museer ikke er for unge mennesker, men særligt henvender sig til voksne og endda til et særligt voksenpublikum: ”Folk, der er der [på museerne], de er ikke andet end historiemennesker.” Flere unge tilkendegiver ydermere, at når museerne forsøger at kommunikere med dem, så vil de ikke behandles som børn. De unge i 10. klasse synes snarere at betragte sig selv som unge voksne end gamle børn. At dømme efter de unges anbefalinger til museerne kunne nøglen til at skabe oplevelser, der rammer eleverne bedre, blandt andet ligge heri.

At bruge museumsoplevelsens styrker

At sætte ord på gensidige fordomme skabte grundlag for en åben dialog og debat om, hvordan museerne i fremtiden kan forbedre deres tilgang til at imødekomme unge i 10. klasse. Foto: Nanna Holdgaard.

Både på Museum Give og Nationalmuseet i København, har projektet givet anledning til at kigge vores egen praksis efter i sømmene. Og det viser sig, at det ikke nødvendigvis er indholdet i undervisningen, der skal gentænkes, men hvordan museerne som undervisere eller omvisere tilgår eleverne.

Selv er vi blevet mere opmærksom på de rammer, vi inviterer eleverne ind i. For eksempel gør vi nu mere ud af at sætte nogle klare forventninger og regler i starten af et forløb, så eleverne ved, hvad de skal forholde sig til. Vores undervisere har fået endnu mere fokus på at etablere en god relation fra starten ved fx at begynde med en øvelse, hvor eleverne kommer til orde, så vi tidligt får skabt et rum, hvor de forstår, at deres mening tæller, og hvor de føler de kan byde ind. Og så sætter vi mere tid af i forløbene til, at eleverne kan gå rundt på egen hånd og få tændt deres nysgerrighed.

På trods af elevernes skepsis har museumssamtalerne også bekræftet en positiv fordom, nemlig værdien af at træde ind i et andet læringsrum end skolen. Eleverne forbinder museumsbesøg i en skolekontekst med hyggelige, sociale aktiviteter og udtrykker, at: ”Det er bedre end at have undervisning i skolen.” Nogle elever bemærkede, at de var mere tilbøjelige til at engagere sig og lytte opmærksomt, når det var en ny person, der underviste dem. Lærerne anerkendte også denne dynamik. De påpegede, at museumsbesøg gav dem en unik mulighed for at se deres elever interagere i en ny kontekst, hvor nogle af dem, der var mere tilbageholdende i klassen, trådte frem og deltog mere aktivt i museumsforløb. Som en elev forklarer det: “Jeg tror ikke, at vi lytter mere til jer, men jeg tror, det I siger, det fanger os mere, da vi ikke har jer hver dag, og vi ikke skal høre jer sige det samme hver dag.” Den positive kontrast opstår især, når vi på museerne skaber aktiviteter, der er engagerende og inddragende fremfor, når vi ”bare står og snakker”, og når eleverne oplever en høj grad af selvbestemmelse.

Det har resoneret på Museum Give: ”Fremadrettet arbejder vi i endnu højere grad end tidligere med inddragende og legende forløb til skoler. Vi er netop nu i færd med at ændre i en eksisterende udstilling, for bedre at kunne lave denne slags forløb. Endvidere har vi lært noget om betydningen af, at der afsættes tid til en egentlig afslutning, hvor eleverne kan komme til orde og vise, hvad de tager med fra besøget,” siger museumsinspektør Celia Ekelund Simonsen.

3 metodeanbefalinger til unge som målgruppe

Hvilke aktivteter, gør undervisning mest interessant for unge?

I Museumssamtaler havde vi en co-design-tilgang, og benyttede forskellige dialogiske og samskabende metoder til at skabe tillid og relationer til og med de unge i 10. klasser. Tilgangen og metoderne er ikke nye, men ikke desto mindre kræver de lidt forberedelse og refleksion at give sig i kast med. I projektet kombinerede og varierede vi korte undervisningsforløb, oplevelser på egen hånd, gruppediskussioner, plenumdiskussioner, fysisk aktiverende opgaver og kreative opgaver. Efter et års samtaler med unge i 10. klasse kan vi konkludere, at følgende er vigtigt, både når unge skal inddrages som del af en udviklingsproces og som gæster på museerne:

• Vær oprigtig, nærværende og afsæt tid, når I laver inddragende undersøgelser af nye, såvel som gamle brugergrupper. Tillid er en vigtig faktor, der muliggør udveksling af holdninger og erfaringer, og opbygges især igennem nærvær. Afsæt tid nok og indlæg eventuelt flere besøg.
• Undgå lange plenumdiskussioner og opsamlinger: Prioritér hellere samtaler i mindre grupper, hvor eleverne oftere vil være trygge nok til at sige deres mening. Forløbet må gerne afspejle, at I befinder jer i et andet læringsrum, der adskiller sig fra skolens formelle læringsrum. Sørg også for at lægge legende, aktiverende elementer ind i forløbet.
• Overvej, hvilken tid på skoleåret, I møder de unge: Lige efter sommerferien har eleverne i 10. klasse lige mødt hinanden og behovet for intern socialisering er størst. Du kan læse mere om metoderne i En praktisk metodeguide til Museumssamtaler på museumgive.dk/publikationer.

Unges anbefalinger til museerne

At unge gerne vil have mere selvbestemmelse er ikke noget nyt. Men hvad er selvbestemmelse med de unges egne ord?

Når vi ankommer til museet, vil vi:

• Opleve, at museet også er til for os, og at vi er velkomne.
• Kende programmet: Hvad skal der ske, hvor foregår det, hvor lang tid tager det, hvornår er der pauser.
• Gerne vide, hvorfor det, vi lærer på museet, er vigtigt, og hvad vi kan bruge det til.
• Præsenteres for, hvad der gør museet/udstillingen særligt/særlig og hvordan det/den er relevant for os.

Af undervisningsforløbene ønsker vi:

• At læringsaktiviteterne er anderledes end i skolen.
• At museerne taler mindre.at være aktive fremfor kun at se og lytte.
• Mulighed for selv at kunne gå rundt i mindre grupper.
• At kunne stille spørgsmål en til en med en museumsunderviser/omviser.
• At pauser også bliver prioriteret.

Nanna Dahl er oplevelses- og læringsdesigner på Nationalmuseet. Nanna Holdgaard er seniorforsker på Nationalmuseet. Celia Simonsen og Rune Thøgersen Clark er museumsinspektører på Museum Give.

Foto, øverst: Elever i øvelsen Kast-og-grib. Øvelsen fungerer godt til idéudveksling eller som en opsamlende gruppeaktivitet, der afslutter en diskussion, øvelse eller workshop. Foto: Nanna Holdgaard.

Artiklen er udgivet i Magasinet MUSEUM, nr. 3, 2024.

Køb bladet i Magasinet MUSEUMs webshop.