Leder
Museet er et rum, hvor der er plads til fantasiens vandring. Et rum langt fra de forventninger og krav, barnet møder i nutidens skoleliv.
I nærheden af min barndoms skole lå et sted, som måske – måske ikke var et museum. Det var nok snarere et galleri, men betegnelsen var irrelevant for et skolebarn i 2. klasse. Det var lydene, lugtene, færden til det ukendte jeg var fyldt op af. Hånd i hånd gik vi i gåsegang på en lang række fra landsbyen Hjertebjerg, hvor vi lagde den trøstesløse 60’er-etplans-bygning og tavleundervisningen bag os for at drage ud i verden.
Omgivet af høstmodne marker begav vi os på den lange vandring mod Råbylille, en anden lille landsby i nærheden, hvor et paradis ventede os bag en tyk mur af vildtvoksende træer og buske. Her åbenbarede sig en frodig have og en bygning malet i brændt orange: ’Villa Aurora’. Bare navnet smagte af søde appelsiner fra fjerne himmelstrøg. Vi trådte indenfor i udstillingsrummene, hvor tung sommervarme blev afløst af svalende kolde stenvægge. Opstemt leg blev til tyst forundring, da vi pludselig stod over for kunsten.
Måske husker jeg galt. Måske var det helt anderledes. Men jeg husker det. Udflugterne til Villa Aurora har sat sig i erindringen som små lommer af eventyr i et ellers konformt skoleliv i provinsen omkring 1990. Det gav en frihedsfølelse at bevæge sig uden for matriklen, også selv om det kun var et par kilometer væk. Men her, i Villa Auroras lille verden, føltes skolen uendeligt langt borte med alle sine forventninger og krav. Her var der plads til at lege og til at sige noget om kunsten, uden at der var et facit eller en bedømmelse. Der var plads til barnets eget blik og fantasiens vandring. Og nu, mange år senere, kan jeg se, at i Villa Aurora var vi lige. Ingen var bedre end andre – alles meninger om det, vi så og mærkede, talte lige meget.
Det er måske også dét, børnene ubevidst møder i Viborg Domkirke, når de deltager i Skovgaard Museets undervisningsforløb ’Hvad er meningen?’ (s. 28). Her har de – helt uventet for museumsunderviserne – åbnet sig for hinanden for at fortælle om svære følelser og oplevelser med at føle sig uden for fællesskabet.
Museet som et alternativt undervisningsrum kan noget særligt. Det bekræfter dette nummers tema om state of the art inden for museumsundervisning, som er blevet til i samarbejde med Skoletjenesten. Artiklerne viser, hvordan museumsundervisningen har udviklet sig til en stærk, selvstændig disciplin, og de giver et overblik over de nyeste tendenser og den mest innovative museumsundervisning. Forhåbentlig vil temaet inspirere museumsundervisere landet rundt på store og små museer og samtidig bestyrke dem i, at det er eventyrligt at gå på museum i skoletiden.
Foto: Mille Maria Steffen-Nielsen / @rockthatmuseumgirl
Lederen blev bragt i Danske Museer nr. 3, 2020
