En dag finder en rådhusbetjent på Københavns Rådhus en nøgle til et diskret nøglehul i en væg i rådhustårnet. Bag væggen skjuler der sig et skatkammer af genstande, og opdagelsen er nu blevet begyndelsen på et langt tættere samarbejde mellem Københavns Rådhus og Københavns Museum.

Københavns Rådhus har siden sin indvielse i 1905 fungeret som en by i byen. Det store rådhuskompleks danner rammen for politik, administration, fest og fejringer samt en stor del af Københavns historie. Rådhustårnet kendes bedst udefra, som det hæver sig op over Københavns gamle bydele, men de færreste kender til tårnets indre.

Nøglehullet i væggen

Udsnit af samlingen i Rådhustårnets hemmelige rum.
Foto: Thorkild Jensen/Københavns Museum.

Indtil for nylig var det smalle rum på 9. sal i rådhustårnet delt i to af en væg, som var dækket af en kopi af et kort over København fra 1674. Det gamle københavnerkort var en præsentation af, hvad de omkring 20.000 årlige besøgende i tårnet var på vej op for at se; udsigten med vue over hele København. I forbindelse med en forestående renovering af tårnet fandt en rådhusbetjent en dag nøglen til et undseeligt nøglehul i væggen. Bag væggen gemte sig et væld af farvestrålende genstande, og rådhusbetjenten kontaktede derfor Københavns Museum, som identificerede samlingens proveniens ud fra gamle protokoller. Da tårnet kort efter skulle renoveres måtte samlingen for alvor udforskes, og på den måde blev den startskuddet for et øget samarbejde på tværs af to forskellige forvaltninger om mange forskellige spændende opgaver. Opgaver, der kombinerer flere fagområder, med et fælles ønske om at bevare, vedligeholde og forstå de fantastiske fund som tårnet indeholder.

Guldbryllupssamlingen fra 1892

Samlingen bag væggen på 9. sal har været skjult, siden en stor tårnrenovering i 1970’erne. I det smalle rum gemte der sig en samling af genstande, som hovedsageligt stammede fra Kong Christian IX og Dronning Louises guldbryllup i maj 1892.

Æresporten fra det kongelige guldbryllup. På æresporten er placeret flere af genstandene fra samlingen i rådhustårnet. Foto: J.J. Danielsen, Det Kongelige Bibliotek.

Som en del af guldbryllupsfejringen skulle en procession gå fra Christiansborg Slotskirke. Derfor blev der på Højbro Plads, opsat en æresport til ære for kongeparret, tegnet af Københavns stadsarkitekt Ludvig Fenger (1833-1905). Udsmykningen bestod blandt andet af våbenskjolde fra familierelaterede konge- og fyrstedømmer, og på toppen af æresporten stod løver, rigsvåben og en fakkelbærende skytsånd fra den romerske mytologi, en såkaldt genius. Fra arkivalierne kunne det fastslås, at æresportens unikaer blev fremstillet af tidens store billedhugger Vilhelm Bissen (1836-1913) og hans elever. Den gemte samling bag væggen var altså et historisk vidnesbyrd om en stor københavnsk begivenhed.

Mens rådhusets tømrere fik flyttet væggen, gik museets konservatorer og samlingsmedarbejdere i gang med samlingsarbejdet. Samlingen var hovedsageligt udført i gips, bemalet og forgyldt, og bar tydeligt præg af mange års offentlig udstilling i tiden før 1970, da de var dækket af indridsninger og påtegninger i form af navne, årstal og lande, fra de besøgende i rådhuset gennem tiden. På en forgyldt løves forben var indridset det lidt udflippede ”LSD”, og en tysk gæst havde sat sit mærke i 1941. På den måde bidrager indridsningerne og påtegningerne med deres egen historie, og ønskes fremover bevaret, da det vidner om besøgende fra ind- og udland, og fortæller om samlingens kulturhistoriske kontekst. En registrering og afstøvning af hver enkelt genstand blev udført, og på trods af tidens tand, støv og afbrækkede dele, var samlingen overordnet intakt.

Skyline-maleriet

Sideløbende med arbejdet på guldbryllupssamlingen begyndte den indvendige renovering i tårnet, hvor nye radiatorer og affugtere skulle sikre et bedre indeklima. Det gav museets konservatorer og rådhusets tekniske afdeling, Rådhus Teknik, mulighed for at kigge nærmere på et større vægmaleri fordelt på tre vægge på tårnets 8. sal.

Vægmaleriet blev malet som en simpel, grafisk skyline over nogle af verdens berømte tårne og bygningsværker i størrelsesforhold, og blev udført af malerfirmaet Møllmann i 1903. Her ses blandt andet Københavns Rådhus overfor internationale seværdigheder som Keopspyramiden og Eiffeltårnet.

Vægmaleriet var i nedbrudt tilstand, da en opmaling med plastikmaling fra omkring 1990, havde ophobet saltudfældninger fra muren. Dette havde resulteret i, at større dele af vægmaleriets tætte plastikmalingslag, flagede af fra det underliggende murværk. En farvearkæologisk undersøgelse og materialeanalyse dokumenterede underliggende limfarvelag, og det kunne også konstateres, at flere af motiverne af bygningsværkerne var blevet flyttet, malet over og fjernet, mens andre var kommet til. For eksempel blev et motiv af Kalundborg Radiosender tilføjet omkring 1929, kort tid efter dens opførelse, men blev senere malet over, og ses ikke i dag. Den nuværende genopmaling af vægmaleriet har derfor, hverken fulgt det originale motiv eller den originale type maling.

Når der er blevet installeret radiatorer og affugtere vil klimaet i tårnet ændre sig på sigt, hvilket kan medføre øget fordampning fra murværket med øget risiko for at vægmaleriet nedbrydes yderligere. Konservatorerne og rådhusets driftspersonale besluttede derfor at udarbejde en 1:1 aftegning af vægmaleriet, samt en digital registrering af skader og motiv. På den måde kan vægmaleriet fremover monitoreres og løbende tilstandsvurderes, mens klimaet i tårnet stabiliseres.

På grund af de mange genopmalinger og ændringer vurderede konservatorerne, at en rekonstruktion kunne være nødvendig og forsvarlig på sigt, da det høje saltniveau og de store skader forhindrede en egentlig konservering. Til en eventuel rekonstruktion findes nu nøjagtige aftegninger af maleriet, og rådhusets egen maler har udarbejdet en grundig registrering af farverne. Det samlede materiale opbevares på rådhuset, mens konservatorerne fra museet vil stå for en årlig vurdering af tilstanden.

Modelkamrene

Renoveringen af tårnet forårsagede også, at Rådhus Teknik bad Københavns Museum om at bidrage med konserveringsfaglig viden i forhold til bevaring af figurerne i rådhusets to modelkamre med de originale afstøbninger af statuer og dekorationer fra rådhuset. Modelkamrene står overordnet set som de har gjort de sidste 100 år, men det skiftende klima i det uopvarmede tårn har haft sin indvirkning. Samlingen er blevet tilstandsvurderet og kan dermed løbende monitoreres fremover. Forhåbningen er her, at en stabilisering af klimaet vil være til gavn for de mange genstande.

Samarbejde med fremtidsperspektiver

Del af Rigsvåbnet, hvor publikum har indridset bogstaver. Foto: Thorkild Jensen/Københavns Museum

Opdagelsen af gipssamlingen og renoveringen af tårnet har igangsat en stribe af samarbejder

mellem Københavns Museum og Københavns Rådhus. Den unikke samling af genstande, som findes i tårnet og i modelkamrene, er en del af rådhusets, og dermed også museets, oprindelige historie. De to er nemlig tæt vævet sammen, da den byhistoriske samling i tidernes morgen udsprang fra rådhuset. Det har derfor været givende og styrkende for rådhusets og museets forståelse af den fælles kulturarv, at få mulighed for at samarbejde om bevaringen af den. Rådhusbetjentene har bidraget med arkivalsk arbejde, blandt andet ud fra rådhusforvalterens gamle scrapbøger, og deres interesse for deres arbejdsplads er en integreret del af deres virke, ikke mindst som formidlere af deres viden og historier over for besøgende, som er på guidet tur i rådhuset og i rådhustårnet.

De mange fagligheder – lige fra konservatorer og bygningskonstruktører til rådhusbetjente og ingeniører – har i fællesskab sikret, at der skabes en større viden om samlingen og et bedre indeklima. Med en logning af klimadata, samt forbedret klimaskærm, vil det om nogle år forhåbentlig kunne ses og måles, at gipsgenstande, værk og bygning har fået bedre vilkår. Det vil øge chancerne for, at vi kan bevare vores kulturarv bedst muligt.

Københavns Museum har stået for konservering og restaurering, og har i forbindelse med dette udarbejdet en vedligeholdelsesplan for samlingerne baseret på den klimadata, som Rådhus Teknik registrerer, og som danner grundlaget for et videre samarbejde om den præventive bevaring af samlingerne. Et stort ønske fra rådhuset og museet er nemlig, at det i fremtiden bliver muligt at åbne samlingerne i tårnet op, så flere besøgende får mulighed for at tilgå de unikke rammer og de genstande, som er placeret her.

Mange nye samarbejder er i støbeskeen. Blandt andet vil der som en start blive opført en glasvæg foran gipssamlingen fra 1892, ligesom nye videnskabelige undersøgelser vil udforske gipssamlingens historie og diakrone udvikling i forhold til beskuernes aflæsning og adfærd, som følge af skiftende tider og rammer. Desuden vil museet og rådhuset fremover arbejde tættere sammen om at udveksle besøgende og fortællinger mellem de to steder, da museet efter sin flytning til Indre By, nu er placeret tæt på rådhuset. Og endelig er planen at søge fondsmidler, så samarbejdet i fremtiden vil resultere i en permanent udstilling og et åbent konservatorværksted på rådhuset, som kan formidle samlingen og det konserveringsfaglige arbejde.

Nicolai Schrøder er bygningskonstruktør i Rådhus Teknik. Sofie Stærbo og Sonia Jacques er konservatorer på Københavns Museum. Gunvor Christiansen er leder for samlingen på Københavns Museum og Ida Hornung er arkæolog på Københavns Museum.

 

Foto, øverst, af skulpturer i det hemmelige rum: Thorkild Jensen/Københavns Museum.

Artiklen er bragt i Danske Museer nr. 4, 2022.

 

Fakta om Københavns Museums og Københavns Rådhus’ fælles historie

I 1600-tallet opstod den første samling med byhistorisk betydning på det daværende rådhus.

Så tidligt som 1893 havde arkitekt Martin Nyrop fået en årlig sum til ”indkøb af sager der havde betydning for Byens historie” til anbringelse på det nye rådhus. Helt uden for programmet indrettede han en sal på rådhuset til dette, som han kaldte Historisk Samling. Salen blev aldrig rigtig indviet.

I 1901 blev Københavns Raadhusmuseum dannet og fik en årlig sum, efter vedtagelse i Byrådet. Sideløbende med rådhusmuseet voksede på loftet en “ejendommelig samling”, samlet af Rådhusforvalter Ernst Nyrop-Larsen. På eget initiativ opbyggede han og hans ansatte en samling af fotos, kunst og bygningsdele og placerede dem på rådhusloftet. En samling som blev et tilløbsstykke for københavnerne.

I 1917 ændrede rådhusmuseet navn til Københavns Bymuseum og Nyrop-Larsens samling blev en del af samlingen hos det, der i dag hedder Københavns Museum. I 1925 åbnede der en fast udstilling på rådhusets loft.

I 1956 flyttede Københavns Bymuseum fra rådhusloftet til Vesterbrogade, mens store dele af samlingen forblev på rådhuset.

I 2017 flyttede Københavns Museum til Stormgade, hvor det ligger i dag.

Kilde: Kjøbenhavns Borgerrepræsentanters Forhandlinger 1900-1901; Francis Beckett, Københavns Rådhus, opført 1893-1905. 1908

 

Fakta om samarbejdspartnerne i projektet

Københavns Kommune er inddelt i syv forvaltninger.

Københavns Museum hører under afdelingen Kunst og Historie i Kultur- og Fritidsforvaltningen.

Rådhus Teknik og Rådhusbetjentene hører under afdelingen Københavns Ejendomme og Indkøb i Økonomiforvaltningen