En lyshåret kvinde er i gang med at afrense et maleri af Jesus. Hun gnubber let på maleriet med noget, der ligner en stor vatpind. Farverne er klare og flotte på den del af maleriet, der afrenset, mens der er et kedeligt, brunligt lag på den del, der ikke er.

Vi kan bygge nye lavenergimagasiner til alle trængende, statsanerkendte museer og forbedre konserveringsindsatsen i hele landet for det samme beløb, som det koster at bygge en enkelt, ny udstillingstilbygning. Det mener Lise Ræder Knudsen og David Holt Olsen fra Konserveringscenter Vejle og Industrimuseet.

Museumsloven kan deles i to. Den ene del er arbejdet for nutiden med formidling, udstillinger, til dels forskning, og den anden er arbejdet for fremtiden, for de kommende generationer. Det handler om magasinering, konservering og øvrig samlingsvaretagelse, samt til dels forskning. Det er arbejdet for nutiden, som det er nemmeste at finansiere på trods af, at det er arbejdet for fremtiden, der gør museer specielle. Vores samlinger giver os det lange blik, der transcenderer nutidsdagsordenerne og giver os mulighed for egentlig dannelse ifølge den klassiske dannelsestænkning. Det forudsætter nemlig, at man suspenderer alle nutidens sværmeriske dagsordener for at nærme sig sagen eller historien frit og nysgerrigt. Præcis som man kan i en uformidlet museumssamling.

Men vores samlinger har det ikke godt, for der er et strukturelt problem imellem Museumslovens krav om at bevare samlingerne og museernes mulighed for at honorere kravet. I dette indlæg giver vi derfor et estimat på, hvor meget det vil koste at bygge nye lavenergimagasiner til ALLE statsanerkendte museer, der på nuværende tidspunkt har for dårlige magasiner, og vi giver et overblik over museernes samlede konserveringsbehov. Modsat hvad mange tror, mener vi, at det er økonomisk realistisk at genoprette museernes samlinger og bevare dem i god stand til de kommende generationer.

Lovgivningens krav og statens tilskud hænger ikke sammen

Ved at sammenholde oplysninger om antallet af genstande, værker og præparater i de statsanerkendte museers samlinger, samt om den gennemsnitlige indsamling og kassation fra seneste udgaver af Danske Museer i Tal, nemlig publikationerne fra 2012 og fra 2013-17, så kan det udregnes, at der mindst vil være en fordobling af samlingerne hvert 35. år. Siden 2012 er der allerede gået 11 år – altså knap 1/3 del af 35 år – og derfor må vi forvente, at udgifterne til samlingsvaretagelse er steget med over 30% på de statsanerkendte museer siden da. Det er åbenlyst at større samlinger kræver mere magasinplads, mere klimastyring, mere transport og mere konservering.

Museumsloven forpligter museerne til at indsamle fremadrettet og er derfor udgiftsdrivende for museerne. Men der er ikke nogen tilsvarende stigning i museernes statstilskud. Tværtimod har der efter en del år med 2% besparelser (omprioriteringsbidraget) alene været foretaget en prisreguleret fremskrivning af statstilskuddet. Erfaringerne viser desuden, at det er vanskeligt at få kommuner eller fonde til at betale, når det drejer sig om de mere usynlige dele af museernes arbejde såsom samlingsvaretagelse. Men uden forøgede driftstilskud, så er det nødvendigt at sætte kravene til magasiner og konservering ned.

Der har været arbejdet meget med forbedring af samlingsvaretagelsen i de senere år, men det er oftest ad hoc-løsninger og ikke et generelt opgør med problemet. Det betyder, at mange museer stadig har magasiner, som er utilstrækkelige, og det betyder, at væsentlige dele af samlingerne har omfattende konserveringsbehov. Antagelsen i diverse rapporter og udredninger gennem årene har været, at det vil kræve astronomiske beløb at genoprette dette efterslæb. Nedenfor vil vi give et bud på omkostningen og et par perspektiver på opgaven.

Nye lavenergimagasiner

Konserveringscenter Vejle har udviklet et lavenergikoncept for anlæg af museumsmagasiner, og vi har forbedret konceptet og bygget 3 etaper siden 2003, så der nu er 8.500 m2 magasiner. Driften er ekstremt energibesparende – vi sparer op mod 98% af den energi konventionelt klimastyrede magasiner anvender. Derfor har vi ofte besøg fra museer i både ind- og udland, da mange museer har brug for supergode og billige magasiner.

I 2021 udbyggede vi fællesmagasinet med et areal på 2.000 m2 og det kostede 19,8 millioner i nutidskroner. Det vil sige, at et magasin med kompaktreoler i 5,5 meters højde kan bygges for ca. 10.000 kr. per kvadratmeter.

En mand står i et stort rum med høje lagerreoler. Der er fyldt med paller med ting på alle hylderne. Blandt andet sofaer, kommoder og andre møbler. Nogle af dem er dækket af hvide lagner.

Fællesmagasinet ved Konserveringscenter Vejle med 5,5 meter høje kompaktreoler. Byggekonceptet gør, at bygningen er relativt billig. Vi sparer 98% af den energi konventionelt klimastyrede magasiner bruger, samtidig med at vi har særdeles høj opbevaringskvalitet. Foto: Konserveringscenter Vejle.

Så hvad vil det koste hvis vi bygger nye magasiner til alle de museer, der har brug for det?

ODMs Rapport over magasinforholdene på de statsanerkendte danske museer* fra 2006 angav, at der for 127 statsanerkendte museer var behov for at nedlægge cirka en tredjedel af museernes magasiner svarende til 38.500 kvadratmeter, fordi bygningerne var for dårlige. Da der siden 2006 er sket mange forbedringer, er det rimeligt at antage, at det i dag er nødvendigt at bygge maksimalt omkring 20.000 kvadratmeter nye magasiner. Eller en udgift i omegnen af 200 millioner kr. Dertil kommer udgifterne til grund, samt rum til håndtering og desinfektion af samlingen samt personalefaciliteter, som realistisk vil udgøre halvdelen af udgiften til magasinerne. Dermed får vi en forventet udgift på maks. 300 millioner kr. i alt. Til sammenligning indviede Moesgaard i 2017 en tilbygning, som havde kostet 493 millioner kr. og Odense Bys Museer har anvendt omkring 400 millioner kr. til H. C. Andersen Hus.

Konservering

En opgørelse over bevaringscentrenes arbejde for museerne viser, at museerne har sparet omkring 40% af udgiften til konserveringsarbejde væk siden 2016, hvor konserveringscentrene blev privatiserede og de statslige midler, der tidligere var øremærket til konservering, blev overført til museernes statstilskud. Og det er ikke sket fordi, der ikke er behov for konservering, men fordi museerne har måttet spare. Her er konservering af samlingerne et af de mindst synlige områder.

Men det aktuelle konserveringsbehov er højt. I de seneste udgaver af publikationen Danske Museer i Tal kan man se, at der er lige knap 6 millioner inventarnumre i de statsanerkendte museers samlinger. Det er også muligt at finde en oversigt over samlingernes bevaringstilstand. Den siger, at 10% af samlingerne er behandlingskrævende, og at 3% er svært skadede. Der er sket kassation, indsamling, konservering og nedbrydning siden, så tallene har ændret sig, og det er muligt, der er brug for bedre statistik, og at inventarnumre dækker over flere genstande, men vi må bruge de tilgængelige tal for at kunne få en idé om konserveringsefterslæbet. Og med et antal inventarnumre på cirka 6 millioner vil der mindst være et konserveringsefterslæb i størrelsesordenen:

Behandlingskrævende 10%:
600.000 genstande og værker

Svært skadede 3%:
180.000 genstande og værker

Det er rigtig meget, og det vil være rigtigt dyrt at genoprette. Men én måde at motivere museerne, kunne være at måle konserveringsindsatsen i fremtidige kvalitetsvurderinger, så de museer, der prioriterer arbejdet med at sikre samlingerne for eftertidens brug, også får en anerkendelse for det. Det kan gøres med statistisk prøveudtagning i samlingerne med vurdering af genstandenes og værkernes bevaringstilstand. Og man kunne afsætte et engangsbeløb på fx 100 millioner kr. til ekstra konserveringsarbejde for at nedbringe efterslæbet over en årrække.

Et simpelt regnestykke med perspektiv

Vores skøn på baggrund af Danske Museer i Tal og ODMs magasinrapport er altså, at vi vil komme langt med et estimeret engangsbeløb på 300 millioner til opførelse af fællesmagasiner og 100 millioner til konservering – i alt 400 millioner kr.

Har vi råd til det? Museerne har absolut ikke de midler, som beskrivelsen af det strukturelle problem med tilvækst i indsamlingen og ingen tilvækst i statstilskuddet, viser. Men med vores forslag kunne vi få gode lavenergimagasiner til ALLE trængende statsanerkendte museer og en forbedring af konserveringsindsatsen for ALLE museer for det samme beløb – nemlig 400 millioner kr. – som det har kostet at bygge ÉN udstillingstilbygning – og ikke engang den dyreste. Og så skal der afsættes ekstra midler til museernes løbende statstilskud for, at vi ikke igen får et strukturelt problem med museernes samlingsvaretagelse og et stort konserveringsefterslæb.

Det er et spørgsmål om prioritering fra staten, kommunerne og fondene. Lad os undersøge mulighederne grundigere.

Lise Ræder Knudsen er direktør på Konserveringscenter Vejle og David Holt Olsen er direktør på Industrimuseet.

*ODMs Rapport over magasinforholdene på de statsanerkendte danske museer fra 2006 er under opdatering med projektet BEV*ARV, der beskrives andetsteds i dette blad.

 

Foto, øverst: Konservering af altermaleri. Foto: Konserveringscenter Vejle.

Artiklen er udgivet i Magasinet MUSEUM nr. 4, 2023.

Køb bladet i Magasinet MUSEUMs webshop.

Forsiden af Magasinet Museum nr. 4, 2023. Grafik. Forsiden er opdelt i bokse med forskellige farver. Fordelt i boksene står teksten: Er der styr på samlingerne? Magasiner på over 100 danske museer er blevet besigtiget. Så hvad rør sig derude?