Fossiler, dybhavsfisk, fugleskind og hundredtusindvis af sommerfugle på nål. Det er blot nogle af de 14 millioner genstande, som vil blive tilgængelige på Statens Naturhistoriske Museums nye samlingsportal. Museet har udviklet et digitalt wunderkammer, der skal gøre det nemt for både de målrettede og de nysgerrige at udforske naturhistorien.
Når du tænder lyset i de mørkelagte samlinger på Statens Naturhistoriske Museum, indfinder der sig et kortvarigt øjeblik, hvor glimt af tungstenslys vilkårligt strejfer gevirer, isbjørnekranier og krybdyr i sprit. Det er som om, du pludselig er på vej ind i en parallelverden.
Det har altid mindet mig om en scene fra en gammel Tarzan-film i sort-hvid, hvor en såret elefant bringer Tarzan og skurken gennem et vandfald, hvorefter de pludselig træder ind på en mytologisk elefantkirkegård. Det er også her, at scenens pointe går op for én; at naturens skønhed er monumental og skrøbelig, og dens skæbne ligger vores i hænder. Sådan har jeg det, hver gang jeg går over dørtrinnet.
Med 14 millioner genstande og mere end 400 års indsamlingshistorie, er vores naturhistoriske samlinger blandt de ældste og mest markante i verden. Men det er blot en lille flig af samlingerne, som kan ses i udstillingerne. Den eneste måde at få alle genstande frem i lyset på, er ved at gøre dem digitalt tilgængelige. Og det er nu blevet en realitet med samlingsportalen collections.snm.ku.dk.
En åben dør for nysgerrige blikke
Spoler vi tiden tilbage til 2019 begyndte det hele med en kortlægning af daværende online museumsportaler. En indledende analyse af ca. 15 online samlingssider fra danske og udenlandske museer viste to nyttige pejlemærker:
1. At mange digitale samlingssider synes at være opbygget omkring den antagelse, at brugerne ved, hvad de leder efter.
2. At de naturhistoriske museer kun i nogen udstrækning brugte billeder og værktøjer til at udforske samlingerne og den biologiske systematik.
Typisk var de naturhistoriske samlingssider opdelt i hierarkiske afsnit med listevisninger, designet til at søge på præcise videnskabelige termer (eksempelvis ’diptera’, ’delphinus’ etc.). Det er et slags ’hit-or-miss’-system, som egner sig til specialister, men i ringe grad til andre.
Kunstmuseerne anvender i stor stil billeder på deres digitale samlingssider, men få, med undtagelse af SMK Open i dag, giver brugeren flere intuitive filtre til at udforske kunstsamlingen. Det kan være vigtigt, for selv om du søger efter noget bestemt, kan det spændende indhold ligge på kanten af det kendte. Et indledende forsker-interview afslørede, at selv eksperter, som har brugt et liv på at studere en særlig dyregruppe, vil være nysgerrige på indholdet af ”skuffen ved siden af”.
Museer og deres samlinger er til for alle, og i den bedste af alle verdener skal en digital samlingsside være en åben dør for nysgerrige blikke, hvor alle er velkomne. Vores ambition var derfor at skabe en ny digital platform for naturhistorien, som sætter brugerne i centrum og giver dem adgang til at udforske samlingerne på egne præmisser.
Den vision blev især delt af det britiske firma Cogapp, som museet har udviklet samlingsportalen med. Sammen udviklede vi en side, som både favner dem med et kendt formål og dem, som blot er nysgerrige. I sit design skulle samlingssiden give mulighed for fri søgning, men også intuitiv udforskning af lignende genstande. Det vender vi tilbage til.
At samle byggeklodserne
Hvordan virker portalen? Alle genstande registreres i museets database Specify. Her får hver genstand et katalognummer og genstandens ’tombstone’-informationer registreres, typisk hvad, hvor, hvornår samt indsamler m.v. Dataformatet er struktureret efter en international standard kaldet DarwinCore, der også understøtter alt data under Global Biodiversity Information Facility (GBIF), som er en international database for liv på kloden. Museets data kan således let udveksles med GBIF, hvorved det også bliver tilgængeligt for alverdens dataaggregater og hele verdens forskere.
Museets portal er derfor bygget ovenpå GBIF’s API, som er ideelt til biologisk datamining. Under motorhjelmen på det API ligger et ’taxonomisk backbone’, som rummer over 3,7 millioner klassificerede navne på klodens organismer, endda på forskellige sprog. Ved at bruge GBIF’s API bliver enhver søgning spejlet mod millioner af navne, og informationer om arternes udbredelse, observationer, rødlistestatus mm. bliver trukket frem.
For portalen betyder det, at du kan søge på ’guldsmed’ eller ’dragon fly’ uden at kende deres videnskabelige navn, og straks vil du få billeder fra samlingen, data, udbredelse og artens plads på livets træ. Det gør søgningen lettere for alle, og det muliggør, at museets genstande bliver sat ind i en større kontekst.
Hver nat indekserer vi museets portal med de data, som er blevet uploadet til GBIF. Samtidig hentes nye billeder fra databasens mediearkiv, hvad enten det er tiff-, jpg- eller png-filer, og de uploades til en ekstern medieserver. Her konverteres billederne til et pTiff-format (pyramid tiff), som gør det muligt at vise store billeder meget hurtigt på nettet. Hver eneste genstand (med eller uden foto) bliver desuden publiceret på en unik URL-adresse. Det betyder, at alle i fremtiden kan bruge denne URL-adresse som reference til studier eller ressourcer online.
Vi digitaliserer dagligt genstande i museets samlinger, og publikum vil kunne følge med via samlingsportalens stigende antal genstande på forsiden.
Mols eller Mozambique?
Som på mange samlingssider har vi ønsket at skabe en attraktiv forside, der inviterer alle til at søge frit. Portalen er holdt i et sort udtryk, såkaldt ’dark mode’, da det danner en bedre ramme for de mangeartede fotos, som portalen rummer. Med den uformelle tone, ”Take a peek” / Kom tæt på”, byder vi velkommen med en håndfuld genstande og udvalgte samlingsafsnit. Herfra starter rejsen, og blot ét klik senere vil brugeren lande på selve portalen, hvor nyttige filtre og features hjælper på vej gennem tusindvis af fotos og registreringer.
Den mest iøjnefaldende ’feature’ er et grafisk kort, som viser hvor på kloden en genstand stammer. Man kan med andre ord straks zoome ind og få et visuelt overblik over, hvad museet har indsamlet på Mols eller i Mozambique. Vi har anvendt kort af Stamen Design for dets sort-hvide og grafiske udtryk, som går godt i spænd den mørke hjemmeside.
Et andet intuitivt filter er, at du kan søge på, hvilket år en genstand er kommet til museet. Er du interesseret i at vide, hvad museet har indsamlet i 1700-tallet, kan du hurtigt indsnævre din søgning til det interval. Fælles for disse filtre er, at alle kan forholde sig til geografi, årstal og billeder.
Open science giver uventede opdagelser
Museets portal er en del af en række initiativer, som vi ønsker skal understøtte bevægelsen for fr
For et par år siden blev æggesamlingen bestående af 49.175 æg fra Museum of Vertebrate Zoology (University of California, Berkeley) digitaliseret og gjort tilgængelig på nettet. Det fik en helt anden forskergruppe til kaste sig over æggene, og de tusindvis af billeder af kuglerunde eller ovale æg blev netop nøglen til at forstå, hvorfor fugleæg tilsyneladende har udviklet en så stor og underfundig formvariation. Vi ved nu, at æggets form hænger sammen med fuglenes tilpasning til at flyve.
På Statens Naturhistoriske Museum vil vi offentliggøre al data, og for at opnå det, bruger vi hovedsageligt en licens til Common Creative 4.0, så alle kan bruge vores billeder til ikke-kommercielle formål og med reference tilbage til museet. Det er bedre at komme bredt ud end at have billeder og data hengemt på servere. Det er svært at spå om fremtidens brug af data og videnskabelige gennembrud – men en forudsætning for, at vi kan skabe dem, starter med, at vi gør informationerne tilgængelige for alle. Hvem ved så, hvad der kan ske?
Anders Drud er chef for design og digital på Statens Naturhistoriske Museum
Fotos: Anders Drud
Foto, kæmpeblæksprutte: Frederik Wolff
Artiklen er bragt i Danske Museer nr. 4, 2021
