Hvorfor gemme på en humpel brød og lidt avispapir? Danmarks ældste madpakke minder om selv de mest undseelige genstandes betydning, og hvorfor de bliver konserveret efter alle kunstens regler.
I 1880’erne blev Frederik 4.’s glaskabinet på Rosenborg restaureret. Det blev det også godt og vel 100 år senere, i 1984. Og her stiftede Nationalmuseets konservatorer bekendtskab med flere vidnesbyrd fra den forrige restaurering. Et bræt mellem vindueslysning og kamin viser blyantspåskriften ”Guld. Lærredet opslaget i August 1886”. Men mere forunderligt var fundet af tre madpakker.
Bag væggenes glasbeklædning lå de tre velbevarede madpakker med hver tre fedtemadder: To rugbrødsstykker med et lag fedt, alle pakket ind i hver sin side af avisen Social-Demokraten, dateret til henholdsvis 15., 20. og 21. august 1886.
Dokumentationsfoto af den ene af Arbejdermuseets to madpakker. På rugbrødet ses der fortsat afmærkninger fra tandbid. Foto: Cecilie Marie Gottfred.
Fundet af de tre madpakker udgør ikke bare en skriftlig kilde i form af avissiderne. De udgør også genstande til forståelse af de daværende arbejdsforhold. Som følge af industrialiseringens fremtog og effektivisering af arbejdernes arbejdsdag indførtes kortere frokostpauser, og madpakken blev en del af arbejderens hverdag. Madpakken, fedtemadden, som genstand er altså et udtryk for en typisk arbejderspise i 1880’erne og det, som sandsynligvis udgjorde frokost for tre glasmestersvende i 1886.
I februar 1986 tildelte Rosenborg to af de tre madpakker til Arbejdermuseet – Arbejderbevælgelsens Arkiv og Bibliotek. Siden da har de to madpakker været blandt museets vigtigste genstande, og en af dem har over en lang årrække været udstillet permanent. Påvirkning fra kraftige lyskilder, et ustabilt klima og angreb af brødbiller har desværre medvirket til kraftig nedbrydning af den ellers velbevarede 134-årige fedtemad og det omkringliggende avispapir.
Fedtemadden støvsuges ren for brødbiller og efterladt boremel. FTIR-spektroskopiske analyser af fedtet viser, at det består af svinefedt.
I sommeren 2019 foretog undertegnede en gennemgående, aktiv konservering af avispapir og rugbrød. Et sprødt, tørt og nedbrudt puslespil af avispapir blev undersøgt og analyseret, støvsuget, vasket og samlet. Rugbrødet blev støvsuget, og fedtlagets bestanddele undersøgt ved FTIR-spektroskopi. Dette så madpakken nu igen kan blive del af Arbejdermuseets fremtidige udstillinger.
Konserveringen af Danmarks ældste madpakke udgør Cecilie Marie Gottfreds bachelorprojekt ved Konservatorskolen. Opgaven “133 år og en madpakke – En tilstandsvurdering, et konserveringsforslag samt en anbefaling for udstillings- og opbevaringsforhold for Arbejdermuseets to madpakker fra 1886” kan lånes på Arbejermuseet – Arbejdermuseets Arkiv og Bibliotek.
Cecilie Marie Gottfred er grafisk konservator
Fotos: Petra Theibel Jacobsen
Artiklen er bragt i Danske Museer nr.2, 2020.
