To kvinder står og taler engageret med hinanden. De smiler. Bag dem er et stort foto af et vægmaleri med et portræt af en sort kvinde. Der står Josephine Butler henover hendes hoved. På væggene i rummet hænger plakater og fotos i forskellige størrelser,

Forholdet mellem bymuseer og deres byer er i udvikling, og bymuseet som museumskategori er i forandring. Det viser sig både internationalt og nationalt, hvor et nyt netværk for bymuseer har set dagens lys.

ICOMs bymuseumsnetværk CAMOC, der har eksisteret siden 2005, kom for fem år siden med et bud på en bymuseumsdefinition. Den er på samme måde som ICOMs nye museumsdefinition fra 2022 et godt redskab til at diskutere, udfordre og udvikle bymuseumskategorien – både i regi af ICOM og i Danmark – da den kommer med et bud på, hvordan samspillet mellem bymuseet og den by, museet er en del af, kan udfolde sig:

”A city museum is a museum that stands in the city, talks about the city, and thinks through the city. However diverse they may be in their strategies, approaches or models, city museums have the city at the core of their interests and activities. Their main aim is to contribute to urban social and cultural development by engaging with different communities, connecting people and places, and fostering knowledge and awareness about their city’s pasts, presents and futures.”

Definitionen indgår i CAMOCs City Museums Global Mapping project, der igennem en omfattende og detaljeret undersøgelse forsøger at tegne et billede af bymuseers udvikling rundt omkring i verden. På CAMOCs konference i New York i efteråret 2023 præsenterede en stribe bymuseer, hvordan de med forskelligt fokus udfolder definitionen i praksis. Her følger seks eksempler.

Fra city museum til citizens’ museum

En rød cykel med opbevaring foran og med en rød markise er parkeret ved kanten af en vej. Flere personer står og ser på nogle store, udrullede papirer ovenpå cyklens opbevaringskasse.

Siden 2020 har MEM i Montreal hat to cykler, der har kørt rundt til forskellige bydele for at møde og tale med borgere og indsamle deres historier og oplevelser af byen til udviklingen af det nye bymuseum.
Foto: © MEM – Centre des mémoires montréalaises.

Byens indbyggere er altid allerede en del af byens historie og bør derfor have ejerskab og opleve, at det også er deres fortællinger om byen, de møder på byens museum. Men hvordan giver man indbyggerne autoritet og indflydelse på bymuseets fortællinger?

Bymuseet i Barcelona, MUHBA, har arbejdet målrettet på blive indbyggernes museum ved at skabe rammerne for, at byens museum ikke blot skal fortælle, men også sammen med byens indbyggere skabe fortællinger om byen. En del af transformationen var udstillingen Barcelona Flashback – Story kit in 100 objects. 100 genstande var tilknyttet en række spørgsmål og svar, der efterlader den besøgende med opgaven selv at bidrage til konstruktionen af fortællingerne om byen. MUHBAs intention er at udfordre en enkeltstående hovedfortælling om byen ved at lade nyere og ældre historier sammen skabe komplekse fortællinger om byen.

Indbyggernes stemme

En anden måde at skabe rammer for indbyggernes indflydelse på byens museum er at lave museum dér, hvor indbyggerne er og gøre indbyggernes stemme til en central del af museets DNA.

I Montreal i Canada åbnede et nyt bymuseum, MEM, i 2023. Navnet MEM er ikke et akronym, men en sammentrækning af to ord, der afspejler institutionens essens: MÉMOIRES og MONTRÉALAISES. I forbindelse med genåbningen valgte bymuseet at flytte væk fra byens turistcentrum og ud i et område, hvor flere af byens indbyggere har deres daglige gang. Tanken er, at det ikke er indbyggerne, der skal komme til museet, men omvendt. Museet skulle være der, hvor dem, museet er til for, er. Indbyggerne fik også en høj grad af medbestemmelse både på valg af udstillingsemner og design. Museet har på den måde fået større fokus på byens nutid frem for primært på byens historie, og indbyggernes stemme er en integreret del af museets praksis.

Kunstens og kulturens fortællinger om byen

En ting er de nuværende indbyggeres fortælling om byen, men der er en lang række andre fortællinger om byen, som et bymuseum kan repræsentere. New York er en by, mange har en fornemmelse af, at de allerede har været i, den dag de står i byen. En fornemmelse, der er skabt på grundlag af, at byen optræder som kulisse eller central medspiller i en lang række fortællinger i film, bøger og kunst med videre. Det blev udgangspunktet for bymuseet The Museum of the City of New Yorks fortælling om byen i udstillingen This is New York: 100 years of the City in Art and Pop Culture.

Det er et eksempel på, hvordan museet arbejder målrettet med at udfordre og forny museets repræsentation af byens historie. Museet har udviklet en IDEA Action Plan (Inclusion, Diversity, Equity, Accessibility) og oprettet en ny stilling, Vice President of Education & Engagement, der skal adressere repræsentationsproblematikken og sikre implementeringen af planen i den daglige drift. Planen skaber grundlag for en fortsat udforskning og udfordring af museets udstillingsvirksomhed i forhold til, hvilke fortællinger om byen museet skal repræsentere, og hvordan de gør det.

Byens identitet til forhandling

En container med skilt på fransk og arabisk, hvor der står Casablancas kollektive museum. Der er objekter udstillet inden i containeren. På ydersiden er den dekoreret med et stort maleri. Containeren står på en plads. I baggrunden ses huse og høje palmetræer.

The Collective Museum installeret i containere i hjertet af Casablanca i 2022. L’Atelier de L’Observatoire, der står bag museet, skaber rum for deltagende og socialt engagerende udstillingsprojekter, der involverer kunstnere, forskere, den brede offentlighed med flere.
Foto: © Atelier de l’Observatoire. Eugénie Forno.

Bymuseer bidrager til byers identitet og fælles erindring, som konstant er til forhandling på baggrund af byers udvikling og ny historisk viden. Men hvordan kan bymuseer arbejde med byers identitet og have blik for at indsamle, bevare og fortælle byers til tider gemte og glemte fortællinger?

The Collective Museum er et kunstprojekt fra den Casablancabaserede samtidskunstorganisation L’Atelier de l’Observatoire, der har fokus på at indsamle dokumenter, genstande, film, fotografier og minder fra steder i Casablanca, som er på vej til at forsvinde. Ved at anvende udstillinger og kunstneriske metoder eksperimenterer projektet med en alternativ måde at skrive og indsamle byens fortællinger og sikre dem en plads i byens identitet. Som byobservatorium udforsker de byens skjulte fortællinger og tilbyder en anderledes ramme til at undersøge steder, historie og erindringer. The Collective Museums metode er blevet anvendt i andre byer og er et redskab til at etablere en dialog mellem byens borgere omkring byens fortid, nutid og fremtid.

Det engagerede bymuseum

Bymuseer bør som byens museum på den ene eller anden måde være engageret og involveret i den by, hvor museet ligger. Museet kan med dets fokus på at skabe bevidsthed om byens fortid, nutid og fremtid eksempelvis involvere sig i forskellige lokale fællesskaber og derigennem bidrage til en social og kulturel udvikling.

Anacostia Community Museum i Washington D.C. er et bymuseum for en bydel med en række sociale og økonomiske problemer. Museet indtager en aktiv rolle i lokalsamfundet, så forskellige stemmer og kulturer kan mødes og bliver hørt. Både udstillinger og events på museet er rettet imod at inspirere de lokale beboere til handling og deltagelse i lokalsamfundet og i fællesskab tage hånd om områdets problemer.  Dette fremgår eksempelvis i museets seneste udstilling To Live and Breathe: Women and Environmental Justice in Washington D.C., der fortæller om lokale kvinder, som har været aktive i miljøbevægelser, og på den måde inspirerer og engagerer indbyggerne til selv at bidrage til en bedre fremtid.

Byens nutid

Meget museumsarbejde kræver langtidsplanlægning, så hvordan bliver bymuseet hurtigere og bedre til at reagere, så det kan blive en del af byens aktuelle nutid?

På det amerikanske Greensboro History Museum greb museet aktualiteten og skabte udstillingen Pieces of Now i kølvandet på nogle af landets største Black Lives Matter-demonstrationer i 2020 efter drabet på George Floyd. For at beskytte butikkerne under voldsomme demonstrationer i byens centrum blev vinduer og døre forseglet med store træplader. Som dagene gik, blev pladerne langsomt overmalet af lokale med budskaber i relation til protesterne. Pladerne blev efterfølgende indsamlet og allerede få dage efter udstillet på museet, der udskød en planlagt udstilling. På den måde reagerede museet på et behov for i lokalområdet at fortsætte diskussionerne, der startede på gaden. Museet skabte med udstillingen et sted, hvor følelser og holdningerne kunne komme til udtryk, og udstillingen fik stor betydning for byen, museet og museets rolle som bymuseum.

Fakta om BYMUS –  netværk for bymuseer

Inspireret af ICOMs bymuseumsnetværk CAMOC (International Commitee for Collections and Acitivities of Museums of Cities) er der blevet etableret et nationalt bymuseumsnetværk, BYMUS. Ønsket er at skabe rammer for videndeling her i Danmark, men også kontakt og samarbejde i internationalt regi. Alt sammen for at udvikle og styrke de danske bymuseers identitet.

Initiativtager til netværket er tre bymuseer i Danmark, der er i gang med at gentænke, forny og udvikle sig som bymuseer: Viborg Museum, Museum Odense og Roskilde Museum.

Men de tre museer er langt fra de eneste. Derfor vil BYMUS gennem netværksmøder, seminarer og videndeling invitere alle interesserede til at diskutere og udfordre bymuseumskategorien og sætte fokus på bymuseets styrker og potentialer.

Alle interesserede kan blive medlem af netværkets facebookgruppe BYMUS – fagligt netværk for bymuseer eller melde sig ind i netværket på ODMs hjemmeside under ’Faglige netværk’.

Dorthe Godsk Larsen er museumsinspektør på Roskilde Museum, ROMU.

Mette Stauersbøl Mogensen er Udviklingschef for Møntergården, Museum Odense.

Rikke Johansen Smidt er formidlingsleder på Viborg Museum.

 

Foto, øverst: Nadia Nazar (til højre) er klimarettighedsaktivist, kunstner og medstifter af Zero Hour, en national organisation for klima- og miljøretfærdighed drevet af unge. Hun var med på udstillingen om lokale kvinder på Anacostia Community Museum, som har været aktive i miljøbevægelser. Foto: Matailong Du | www.matailongdu.com

 

Artiklen er udgivet i Magasinet MUSEUM nr. 1, 2024.

Køb bladet i Magasinet MUSEUMs webshop.

Forside på Magasinet Museum Forår 2024. Med store tabloid-agtige bogstaver, står der krisetid. Forsidens baggrundsfarve er orange. Med mindre skrift står: Flere og flere kriser rammer os. Måske er museerne en del af løsningen.