Foto: Ana Cecilia Gonzales
Få nye, faglige relationer og internationale kontakter via ICOM’s internationale komiteer. Ulla Strømberg guider igennem ICOM’s komplekse struktur.
Af Ulla Strømberg, mag.art., suppleant i ICOM-DK og bestyrelsesmedlem i DEMHIST
Med ICOM i ryggen har enhver mulighed for at opbygge et helt personligt, internationalt netværk via medlemskab af en eller flere internationale komitéer (International Comitees). Det forudsætter naturligvis, at man allerførst vælger en komité, der passer til ens arbejds- eller interessefelt. Derefter er det vigtigt at deltage i det faglige arbejde, tage til årlige konferencer, holde oplæg, indgå i ad hoc-arbejdsgrupper eller blive medlem af en af de respektive bestyrelser. ICOM er med årene blevet en kompleks, næsten labyrintisk struktur af ’comitees’ eller arbejdsgrupper, som alle er organiseret efter bedste stil med bestyrelse, formand (præsident), næstformand, sekretær m.fl.
Da ICOM i FN-regi opstod i kølvandet på 2. Verdenskrig, var det naturligt dengang at have respekt for strukturer, som kunne sikre en vis form for demokrati og lige adgang. Men hvis disruption-tilhængere i dag skulle genopbygge ICOM, ville meget nok være mere gennemskueligt. Med i alt 120 nationale komitéer er store dele af verden blevet en del af den samarbejdende museumsverden.
De 30 internationale (faglige) komitéer
På tværs af de nationale grupper, som i dag bl.a. arbejder med overordnede etiske regler for museumsdrift, er der igennem årene blevet skabt de såkaldte internationale komitéer, som tager udgangspunkt i museumsmedlemmernes specifikke funktioner og ekspertområder. 30 aktive, internationale komitéer dækker vidt forskellige områder, lige fra sikkerhed, konservering, formidling, administration og ledelse til ægyptologiske spørgsmål, bymuseer, museumsarkitektur og historiske huses museer. Men som det fremgår, er grupperne hverken indlysende eller dækkende for hele museumsområdet. Nogle grupper går på tværs af alle museumsinstitutioner, eksempelvis konservering og formidling, mens andre dyrker det enkelte museums egenart: bymuseum, kunstmuseum etc. Endnu mere diffust bliver billedet, når komitéernes navne oplyses, for her støder man på ganske avancerede bogstavsammensætninger. En guide til guiden kunne man have lyst til at udbede sig, men ICOM’s mange år som den suverænt største museumsorganisation, med knap 40.000 medlemmer fra hele verden, lader sig ikke sådan dirigere med.
Man må lære at gebærde sig og finde netop de faglige fora, som kan gavne ens professionelle hverdag og måske karriere. For i nogle lande kan et aktivt medlemskab af ICOM sagtens hjælpe den enkelte med større synlighed.
Årlige konferencer, arbejdsgrupper og workshops
Den enkelte, internationale komité modtager penge fra ICOM’s hovedkontor, såfremt der afholdes en årlig konference og i øvrigt kontinuerligt arbejdes på at udbrede kendskabet til det specifikke område via nyhedsbreve og lokale arbejdsgrupper og evt. publikationer i kølvandet på konferencerne. Da alt inden for ICOM er ulønnet, kræver det ofte en stor, ekstra indsats og tillige et både politisk og økonomisk talent at organisere en konference.
Hvert tredje år afholdes desuden en samlet international ICOM-konference. Den næste finder sted i september 2019 i Kyoto, Japan. Den historiske by rummer mere end 200 museer. Konferencen er vanen tro bygget op, så de enkelte deltagere får mest udbytte ved at følge de internationale komitéers program. Hvis man ikke hører til et sted, kan man derfor nemt føle sig hjemløs. For at samle ressourcerne er der ofte flere komitéer om et dagsprogram. Eksempelvis vil DEMHIST, ICAMT og CAMOC samarbejde med et par associerede foreninger i Kyoto. Det betyder, at emnerne på en konferencedag kan omhandle arkitektur, bymuseer, historiske huse og dertil knyttede problemkomplekser, evt. sat i relation til det overordnede tema: ’Museums as Cultural Hubs: The Future of Tradition’.
Forud for en eventuel rejse til Kyoto-konferencen vil en tilknytning til en international komité derfor gavne og sikre, at man ikke går glip af noget fagligt relevant.
Bliv medlem af en international komité
Tjek, om du allerede er tilknyttet en international komité. Du kan være tilknyttet tre steder, med stemmeret i én komité. Er man først ICOM-medlem, er der ingen stopklodser. Tværtimod vil hver komité gerne have nye medlemmer. Det er klogt at knytte sig til tre forskellige for derefter hurtigt at finde ud af, hvilke konferenceprogrammer der passer til ens behov. I øvrigt er der stor forskel på komitéernes informationsniveau. Alt afhænger af de enkelte formænds og sekretærers engagement. Nogle komitéer har fremragende hjemmesider, mens andre komitéer fortsat sender e-mails til medlemmerne.
Indtil videre er det ikke muligt at få oplyst, hvem der er medlem af en komité. Dermed tvinges den enkelte til at tage til møder og konferencer for at få de internationale kontakter. Det er klogt at engagere sig, og efter et par år vil ens internationale, museumsfaglige netværk være under kraftig opbygning.
Læs mere på ICOM Danmarks hjemmeside
Artiklen blev bragt i Danske Museer nr. 1, 2019
