Hvordan redder man hurtigst genstande ud af et brændende bindingsværkshus? Og hvordan beskytter man bedst et tre meter højt barokskab mod ild og brandslukningsvand? I Den Gamle By er de snart i mål med et omfattende arbejde med museets nye beredskabs- og værdiredningsplaner. Samarbejde og erfaringsudveksling på tværs af museer har vist sig at være essentielt.

Selv om der er et væld af guides og vejledninger tilgængelige, findes der ikke en ’one size fits all’-løsning, når det handler om at udarbejde beredskabs- og værdiredningsplaner på de danske museer. I Den Gamle By har arbejdet med museets beredskabs- og værdiredningsplaner været et stort puslespil. Museets bevaringsafdeling, tegnestue og service- og sikringsafdeling er med hjælp fra en projektansat ekspert og et stærkt tværmusealt samarbejde ved at få de sidste brikker på plads.

Den Gamle By havde en grundlæggende beredskabsplan, der skulle optimeres, og ikke mindst ønskede de at udarbejde en gennemført værdiredningsplan: en prioriteret plan over hvilke genstande museet skal evakuere i forbindelse med ulykker. Med 88 huse, mange i bindingsværk, og et væld af udstillinger med unikke genstande har arbejdet været både komplekst og omfattende.

Knopskydninger og to-do-lister

Konservator Gitte Sørig Thomsen har siden 2012 været spydspids på projektet i samarbejde med Rene Duhn Scarpa fra museets tegnestue. I det indledende arbejde med Den Gamle Bys beredskabsplan har hun sammen med sine kolleger brugt både Kulturministeriets og Museumstjenestens vejledninger til at udarbejde en grundlæggende beredskabs- og værdiredningsplan. Samtidig har det været vigtigt for Gitte Sørig Thomsen at sætte museets eksterne samarbejdspartnere godt ind i beredskabsarbejdet: ”Kontakten med skadeservice er en vigtig ting. Derfor har vi lavet en vejledning til vores skadeservice-firma om, hvordan tingene skal håndteres, fordi det jo med stor sandsynlighed er dem, der kommer før os, hvis skaden sker om natten eller i weekenden.” Da det kom til værdiredningsplanen, valgte museet at tage udgangspunkt i deres største udfordring: Borgmestergården. ”For Borgmestergården har vi måttet lave syv særskilte værdiredningsplaner, fordi bygningen er så stor. Planen er delt op i syv hold med hver deres område i bygningen, og inspektørerne har her udpeget de genstande, der skal reddes, inden for hvert område.”

Hvad er en beredskabs- og værdiredningsplan?                    En beredskabsplan er en samling af information og instrukser, der beskriver, hvad man skal gøre før, under og efter en ulykke på et museum. Beredskabsplanen bør også indeholde en værdiredningsplan, der nærmere definerer, hvilke genstande der skal reddes ved en ulykke, samt hvordan redningen helt konkret skal foregå. Med disse planer kan museerne sikre sig mod alt fra brand- og vandskade til tyveri og bombetrusler. Hvert museum er unikt, når det handler om genstandsfelt, lokaler, økonomi og ressourcer, og der findes derfor ikke én opskrift på den perfekte beredskabsplan. Men en god beredskabsplan er essentiel, både for museet, medarbejderne, genstandene og gæsterne.

En generel udfordring i arbejdet med beredskabs- og værdiredningsplaner er, at det er en kollektiv arbejdsproces, der i sin natur knopskyder en lang række uforudsete arbejdsopgaver. Én ting er det store praktiske arbejde med grundlæggende beredskabsopgaver såsom telefonlister, sikringsfotos, kontakten til brandvæsnet, forsikringer og skadeservice. Noget helt andet er, når man opdager, at almindelige værdiredningsvogne ikke er køredygtige på brosten, og at flere genstande simpelthen er for store til at blive båret ud i en værdiredningssituation: ”Problematikken opstod meget tidligt for os i Den Gamle By, fordi vi kunne se, at blandt andet barokskabet i Borgmestergården ikke kan bæres ud. Så her måtte vi planlægge et brandforsøg for finde ud af, hvad vi i stedet kan afdække store genstande med for både at beskytte mod vand, slukningsvand og mod brand,” fortæller Gitte Sørig Thomsen.

Selv om der er adskillige guides, vejledninger og konkrete værdiredningsmaterialer til rådighed, er det altså sjældent, at man kommer gennem arbejdsprocessen uden at skulle gå innovativt til værks. Der opstår løbende lavpraktiske arbejdsopgaver i forlængelse af beredskabs- og værdiredningsplanen; en to-do-liste der skal realiseres, før planerne er fuldt funktionelle.

Praksislæring og løsningsorienteret samarbejde

For Den Gamle By har det at samarbejde med andre museer i forbindelse med beredskabs- og værdiredningsplanerne været utroligt givende. Sammen med museer i blandt andet Randers, Viborg, Gram og Ølgod har Den Gamle By startet en gruppe, der skal styrke beredskabsarbejdet ved at dele erfaringer og adressere fælles udfordringer. ”At samarbejde har givet rigtig god mening. Vi har for eksempel lavet en skabelon til risikovurdering og afholdt en fælles beredskabsdag med Organisationen Danske Museer sidste år den første onsdag i maj.” Gitte Sørig Thomsen har gennem forskellige kurser fået et grundlæggende indblik i beredskabsarbejdet. Men Den Gamle Bys proces og det succesfulde tværmuseale samarbejde tyder på, at ’best practices’ inden for beredskabs- og værdiredningsplaner opstår gennem praksislæring, forsøg og løsningsorienterede samarbejder: ”Jeg har været på flere forskellige emnedage om beredskabsplaner, hvor man snakker og snakker, men det bliver ikke til mere. Vi skal væk fra bare at snakke, og frem til at man kan gøre noget”.

Den Gamle By har selv klaret en stor del af beredskabsarbejdet, men den fuldt udfyldte værdiredningsplan har manglet indtil nu. For Den Gamle By var projektansættelsen af grafisk konservator Lisbeth Præstegaard fra Bevaringscenter Nord nøglen til for alvor at få værdiredningsplanen ud over stepperne. Lisbeth Præstegaard kom med en stor viden om netop værdiredning og kunne let gå ind og arbejde videre på baggrund af de eksisterende værdiredningsplaner, skabt af Rene Duhn Scarpa fra museets tegnestue. Det havde stor betydning, at der kom én ind i organisationen, som kunne arbejde koncentreret på beredskabs- og værdiredningsplanerne. Én som kunne udføre det nødvendige brandforsøg, udarbejde værdilister i samarbejde med inspektørgruppen og udfylde værdiredningsplanerne for Den Gamle Bys mange huse: ”Lisbeth kunne tage fat i inspektørerne og sige ’nu går vi hen i Apoteket, og der skal du pege på fire ting, der skal reddes, og så går vi videre til Hattemageren’ hus, for hus, for hus.”

Lisbeth Præstegaard har gennem Bevaringscenter Nord haft flere succesfulde samarbejder med en række museer i Nordjylland: ”Museerne vil rigtig gerne udføre dette arbejde, men det er svært at finde tid til i det daglige. Derfor har flere museer været glade for at kunne trække på mig, som allerede har en skabelon, en procedure og en erfaring, og som i samarbejde med dem kan levere et færdigt produkt”.

Guides og ressourcer
Der er meget hjælp at hente hos de mange bevarings- og konserveringscentre landet over, hos lokale beredskabscentre og brandvæsenet samt i flere omfattende guides. Kulturministeriet, Organisationen Danske Museer (ODM) og Museumstjenesten har hver især produceret guides til udarbejdelse af beredskabsplaner med konkrete skabeloner og lister, man kan udfylde og sætte direkte i sin beredskabsplan. Alle tre guides fremhæver vigtigheden af tværfagligt samarbejde, og at det er en opgave, museets medarbejdere skal løfte i fællesskab.

En plan i konstant udvikling

Den Gamle By er nået langt i processen, men er en beredskabsplan nogensinde færdig, og hvad gør man, når genstande i en udstilling flyttes, eller når man åbner en ny særudstilling? Beredskabs- og værdiredningsplaner skal i deres grundform være dynamiske for at kunne følge med museets udvikling, om det er ændringer i faste udstillinger, etablering af særudstillinger eller udvidelse af udstillingsarealer. Et museum som den Den Gamle By har adskillige særudstillinger, og Gitte Sørig Thomsen er ikke i tvivl om, at det er nødvendigt at have et kontinuerligt arbejde med beredskabs- og værdiredningsplaner: ”Hvis der bliver lavet om på en udstilling, om det er permanent eller en særudstilling, så skal man jo kunne være dynamisk … For eksempel i Renæssance sengekammeret i Borgmestergården bliver der udstillet nogle særligt fine genstande i juleperioden – og dér burde der jo være en juleværdiredningsplan.”

For Den Gamle By har samarbejde og det at sætte ressourcer og tid af til at arbejde koncentreret med beredskabs- og værdiredningsarbejdet været nøglen til for alvor at sætte handling bag ønsket om en gennemført beredskabs- og værdiredningsplan. Arbejdet har stået på siden 2013 og har til tider været sat på pause til fordel for andre vitale dele af museets virke, men Gitte Sørig Thomsen er fortrøstningsfuld: ”Jeg er meget optimistisk om, at vi her i 2021 kommer fuldt i mål med planen.”

Mia Laura Andersen Funder er skribent og redaktionsassistent på Danske Museer

Fotos: Den Gamle By

Artiklen er bragt i Danske Museer nr. 2, 2021.