Fremtidens Museer
I denne serie tager vi et kig i krystalkuglen, zoomer ind på en udfordring og ser på hvordan den kan løses. Hvad skal der til for, at museerne kan gå en lys fremtid i møde?
Denne gang med Anne Dorthe Holm, museumsdirektør på Vendsyssel Historiske Museum.
Så kom den. Museumsreformen. Efter mere end et årtis venten lykkedes det kulturminister Jakob Engel-Schmidt at lande en bred aftale. Det er en imponerede bedrift og fortjener respekt. Tilsyneladende har lettelsen over, at det overhovedet kunne lade sig gøre at lande en reform, da også næsten fået enhver skepsis til at forstumme fra både museumsverdenen selv og fra medierne. Men der er nu flere grunde til at kaste et kritisk blik på aftalen.
Ifølge aftaleteksten ønsker man, at museer skal gøre sig umage. At gøre sig umage betyder i reformen, at museerne skal være attraktive at besøge, og derfor skal statstilskuddet fremover være afhængigt at antal besøgende gæster. Det er sådan set ikke et problem. Jeg kender ingen museumschefer, som ikke gerne vil have mange gæster på deres museer, og som ikke gør sig mange overvejelser over det.
Anne Dorthe Holm, museumsdirektør på Vendsyssel Historiske Museum.
Det er – hvis nogensinde – lang tid siden, man som museumsdirektør kunne læne sig tilbage i sit elfenbenstårn og lave udstillinger og aktiviteter, som man selv syntes var interessante uden tanke for, om andre ville synes det samme. Museerne har gennem mange år været drevet af publikumsvenlige tiltag, hvor fx nye udstillinger bliver lavet med spændende scenografi, interaktive og digitale installationer og virkemidler.
Når man alligevel godt kan blive bekymret, skyldes det, at vi museer jo er forskellige (heldigvis) med forskellige historiske forhold, opgaver og samlinger, som er formuleret i vores vedtægter. Vi bærer en arv med os, som vi er forpligtede over for. Vi har et ansvarsområde, som vi hver især skal varetage. Vi har genstande, som er indsamlet for mere end 100 år siden, og som i en nutidig kontekst ikke nødvendigvis er særlig formidlingsegnede, men som vi har lovet at gemme og passe på for eftertiden. Vi har forskningsområder, som ikke nødvendigvis genererer en masse gæster, men som koster penge.
Hvordan vil kravet om besøgstal som tilskudsgivende parameter presse museernes virke? Kommer vi til at opleve museer, som i besøgstallets hellige navn vil smide arven ud med badevandet og udelukkende kigge på, hvad der genererer flere gæster? Vil vi se museer, som ser bort fra deres ansvarsområder og kasserer store dele af deres samlinger, fordi de ikke er formidlingsegnede og derfor ikke publikumsvenlige? Kommer vi til at se museer, som nedprioriterer deres samlingsvaretagelse og forskningsforpligtelse og flytter pengene derhen, hvor de kan generere flere midler – til markedsføring, kommunikation og børneformidling?
Med andre ord: Hvad vil museernes arv betyde i forhold til det omgivende miljø – de tendenser, som søges fremmet med den nye reform?
Jeg håber meget, at mine bekymringer bliver gjort til skamme, og at fremtidens museer vil kunne nytænke deres samlinger og opgave. På Vendsyssel Historiske Museum vil vi fortsætte med at tænke moderne problemstillinger ind i vores udstillinger og aktiviteter. Vores udstilling om den sidste henrettede person i Hjørring, Thomas Bisp, er således et godt eksempel på, hvordan aktuelle spørgsmål om kønsroller og #meToo kan sættes ind i en historie fra første halvdel af 1800-tallet. I museets skoletjeneste lærer eleverne med udgangspunkt i udstillingen, at historie ikke er en fast størrelse, men kan fortolkes forskelligt over tid og afhængigt af synsvinkel og kildemateriale.
Forhåbentlig vil respekten for museernes arv således kunne føres videre i en kontekst, der også genererer mange besøgende. For mange af os kommer til at blive økonomisk afhængige af dem – gæsterne.
Anne Dorthe Holm er museumsdirektør på Vendsyssel Historiske Museum.
Artiklen er udgivet i Magasinet MUSEUM, nr. 4, 2024.
Køb bladet i Magasinet MUSEUMs webshop.
