En gruppe unge tilbragte sommeren 2020 i selskab med Christian d. 7. og Caroline Mathilde. De ’gik til historie’ på Hørsholm Egns Museum og lærte 1700-tallets hofliv at kende med højt hår og collagen som billedskabende metode.
Kan det at ’gå til historie’ være attraktivt for unge mennesker? Det var den udfordring, som vi – en historiker og en designer – tog på os, da vi i foråret udviklede et sommerferietilbud, der skulle udbydes i konkurrence med populære aktiviteter som sejlsport, ’design dit eget tøj’, ’tag jagttegn’ mm. i ungdomsskolen i Hørsholm. Resultatet blev konceptet ’Kreativ historie’ og sommerakademiet ’Ansigt til ansigt med historien’ på Hørsholm Egns Museum.
Det historiske omdrejningspunkt blev de to unge regenter Christian 7. og dronning Caroline Mathilde, som holdt sommerferie på Hirschholm Slot i 1771. De var henholdsvis 15 og 17 år, da de blev gift, og derfor jævnaldrende med målgruppen. Hver dag havde desuden forskellige temaer, som formidlingen og aktiviteterne tog afsæt i: ’iscenesættelse’, ’forelskelse’, ’kropsidealer’ og ’frigørelse’ – alle temaer, der har relevans på tværs af tid.
Sommerakademiet blev udviklet under indflydelse af corona-nedlukningen i foråret 2020. Formålet var at imødekomme behovet for meningsfuldt samvær blandt de unge, der led under isolation og skuffede forventninger til en sommer, der ikke blev som planlagt. Ud over at overholde covid-19-retningslinjerne var der derfor fokus på at skabe et trygt rum for meningsfulde samtaler blandt deltagerne, der ikke kendte hinanden på forhånd. Her kunne historien om de unge regenter fungere som det ’tredje andet’ – ikke dig og ikke mig, men derimod ’de historiske personers liv og følelser’ – og give stof til gode samtaler og refleksioner om livet som ung før og nu, uden at det blev for privat.
Sommerakademiet skulle ikke tjene ydre kompetencemål og slet ikke lugte af terperi og årstalsrytteri. I stedet skulle det stimulere deltagernes indre fornemmelse for det fælles og de sammenhænge, vi som mennesker er en del af. De unge deltageres refleksioner blev sat i spil under uhøjtidelige og imødekommende historiske rammer.
Det genkendelige i 1700-tallets hofliv
Vi bød velkommen i lyse rum med originale malerier, museumsgenstande fra tiden og med plads til at udfolde sig kreativt. Dagens program blev indledt med en kop varm chokolade (Caroline Mathildes yndlingsdrik), mens Ingeborg gik i gang med dagens historiske tema. Fra lokalet var der direkte adgang til museumshaven, hvor deltagerne kunne tage en pause, og der var også fri adgang til et udklædningsrum med 1700-talskostumer og parykker.
Det var en sammensat gruppe, der meldte sig: Seks piger og to drenge i alderen 13-17 år. Fælles for dem var en nysgerrighed omkring livet i 1700-tallet. Flere af dem havde på forhånd hørt om den sindsforvirrede konge og kendte også til kærlighedshistorien mellem den unge dronning og kongens læge, J. F. Struensee. Enkelte af deltagerne havde en mere nørdet interesse for historiefaget, som vi kunne trække på undervejs, mens andre var tiltrukket af de kreative opgaver og legen med den historiske identitet i udklædningsrummet. Denne brogede sammensætning viste sig at give en god dynamik med gensidig inspiration, og motivationsniveauet var derfor højt.
Der var generel overraskelse at spore hos deltagerne over de mindre glamourøse sider af 1700-tallets hofliv. Snakken gik om slaveri og den vestafrikanske dreng Moranti, som kongen fik i gave, om de unge regenters forelskelser i hhv. Struensee og Støvlet Katrine, om hoffets stive etikette, 1700-tallets skønhedsidealer og brug af hoftepuder, korsetter, loppebefængte parykker og den manglende hygiejne generelt. Der var fascination af 1700-tallets herremode med blonder, silkestrømper i højhælede sko og lægattrapper, der gav mændene de eftertragtede store lægge. De unge regenters forsøg på at frigøre sig, som når Christian 7. raserede slotshaven og væltede statuer, eller når Caroline Mathilde trods forargelse og fatshaming red i herreridebukser, der fremhævede hendes runde former. Alt blev drøftet med både undren og gode grin og undervejs – og omsat til collager.
Collagen som talerør og ’historien på kroppen’
Som kreativt element valgte Christina collagen, fordi den er en fleksibel og taknemmelig billedskabende metode, der ikke kræver særlige kunstneriske evner hos deltagerne og derfor har en høj succesrate. Ud fra kopier af malede portrætter af Christian 7. og Caroline Mathilde fik deltagerne frie rammer til at lave alternative portrætter og hverdagsscener med afsæt i dagens tema og give deres bud på det unge regentpars ansigt udadtil og måske indre tanker. Under den kreative proces – at lede efter motiver i aviser, magasiner og print fra internettet, klippe og klistre – blev der skabt et uhøjtideligt rum for den gode samtale hen over bordet. Der blev grinet en del, når Christian 7. pludselig rakte tunge, eller Caroline Mathilde tog hørebøffer på for at slippe for hoffets sladder. Det kontrastfulde møde mellem de traditionelle malerier og moderne fotos gav en meget effektfuld, visuel virkning. Collagerne blev konkrete reaktioner på dagens historiske temaer, men også visuelle løsninger med et håndværksmæssigt og kunstnerisk udtryk, som deltagerne stolt kunne vise frem. Som et spejl af nutidens iscenesættelseskultur blev collagerne dagligt lagt ud på Instagram-profilen @ansigttilansigt til nærmere studie, underholdning og beundring.
I udklædningsrummet med 1700-tals-kostumer og parykker fra museets formidlingssamling kunne deltagerne udforske historisk identitet og iscenesættelse med kroppen. Det var derfor ikke et særsyn at se deltagere iført høj, pudret paryk eller guldbroderet jakke, mens de klippede og klistrede collager, eller deltagere, der måtte løfte op i skørtet på turen over plænen i slotsparken. Med inspiration fra 1700-tallets maskebal blev der afslutningsvis produceret masker – her blev portrætcollagerne ’sat fri’ og kunne dermed interagere med deltagerne selv.
Det var oplagt at omsætte datidens iscenesættelse til nutidens iscenesættelse på instagram-profilen @ansigttilansigt. Og det unge regentpar fik i den grad et varieret galleri af udtryk.
Succesfuld sammensmeltning
Ugen bød også på besøg i slotshaven et stenkast fra museet, hvor Hirschholm Slot engang har ligget. På parkeringspladsen forestillede vi os slottets riddersal, og hvordan Christian 7. kastede møbler ud ad vinduet og smadrede statuer. Et populært indslag var besøget i museets magasin, hvor vi kiggede på korsetter. Der blev også tid til et besøg i det lokale håndværkermuseum, hvor en stor model af Hirschholm Slot er udstillet sammen med en masse andre spændende genstande uden montrer.
Som afslutning på sommerakademiet foreslog deltagerne, at vi alle sammen skrev spørgsmål ned på papirlapper, som vi derefter trak og svarede på i fællesskab. De mange gode spørgsmål og svar viste, at kombinationen af historieformidling og kreativ bearbejdning er et frugtbart greb, som kan appellere til en sammensat gruppe af unge mennesker.
Arbejdet med ’kreativ historie-konceptet’ fortsætter. Det var en udviklende oplevelse som historiker og designer at lade vores fag og færdigheder smelte sammen, og det var berigende at opleve, hvordan deltagerne nød rammerne og tog imod hinanden, de historiske emner, temaerne og den kreative udfordring.
Se flere collager på @ansigttilansigt
Ingeborg Philipsen er formidlingsinspektør på Museum Nordsjælland / Hørsholm Egnsmuseum, og Christina Bruun Olsson er designer, forfatter og underviser
Fotos: Hørsholm Egns Museum
Artiklen er bragt i Danske Museer nr.1, 2021.
