Flere techvirksomheder kigger sultent efter muligheder for at introducere kunstig intelligens til publikumsformidling i museumsverdenen. En af de nye virksomheder er Kulturarv.AI, som datalog Henrik Hvid Jensen er partner i. MUSEUM har inviteret ham i den varme stol for at snakke om muligheder og risici ved kunstig intelligens på museet.
Hvilke muligheder giver kunstig intelligens i museumsformidling, som museernes fagfolk og formidlingsmedarbejdere ikke allerede selv kan forløse?
”AI åbner tre nye muligheder i museumsformidlingen: hyperpersonalisering, radikal effektivitet og en sammenhængende før–under–efter-oplevelse – uden at museet mister faglig kontrol.
Hyperpersonalisering er når hver gæst får sin egen fortælling. Museer er stærke fortællere, men fortællingen har traditionelt været fælles: én tekst, én lydguide. Med AI kan museet for første gang føre personlige samtaler med hver gæst på deres eget sprog og niveau. Det afgørende er, at museums-AI ikke er en åben internetmodel, men en kurateret-AI, der kun trækker på museets egne kilder. AIen fungerer som en formidler, der altid står med museets egne bøger åbne. Hvis noget ikke findes i materialet, svarer den ikke.
Med radikal effektivitet får man mere indhold uden at gå på kompromis. Museerne producerer allerede formidling af høj kvalitet, men ressourcerne er begrænsede. Her giver AI mulighed for noget nyt: AI kan omsætte museets eksisterende viden til mange formater hurtigt og konsistent – quizzer, tekster, videoer, infografik eller flersprogede versioner. Det frigør tid til den menneskelige del af formidlingen: dybde, nuance og kritik. Samtidig kan museet producere målrettet indhold til fx skoleklasser eller nichepublikummer, som tidligere var for ressourcekrævende.
Desuden gør AI det muligt at forbinde hele besøgsrejsen, så det bliver en sammenhængende oplevelse før, under og efter museumsbesøget. Før besøget kan gæsterne møde små AI-fremstillede fortællinger, quizzer og introduktioner, der vækker nysgerrighed. Under besøget kan gæsterne stille spørgsmål i realtid og få svar, der passer til deres interesser. Efter besøget kan museet bygge videre med personaliserede anbefalinger, digitale logbøger eller små opsummeringer.
Pointen er, at relationen mellem museum og gæst ikke længere stopper ved udgangen. Så kort sagt, så gør museums-AI museet mere personligt, tilgængeligt og nærværende – med museets egen stemme som fundament. Det bliver muligt for museet at tale med mange flere, meget mere præcist og i langt flere situationer.”
Henrik Hvid Jensen.
Hvad skal museernes fagfolk og formidlingsmedarbejdere lave, hvis museet indfører kunstig intelligens i formidlingen på den måde, som du foreslår?
”AI ændrer rollerne, men ikke behovet for fagfolk. Fagligheden forbliver vigtig fordi medarbejderne fx kuraterer den viden, AIen bygger på og kvalitetssikrer AIens svar og justerer, når publikum stiller spørgsmål. De designer også de oplevelser, AIen indgår i, og arbejder med etisk datakuratering, så historisk bias og forældede begreber ikke reproduceres. Når museet følger med i publikums spørgsmål og AIens svar, får medarbejderne et nyt værktøj: direkte indsigt i, hvad gæsterne faktisk er nysgerrige på. Fagligheden er nøglen til, at AI taler med museets egen stemme.”
Betyder det, at der er brug for færre medarbejdere på museerne?
”Nej. Museernes udfordring er ikke for mange medarbejdere, men for få ressourcer. AI automatiserer de rutineprægede opgaver og frigør tid til menneskelig dømmekraft: kvalitetssikring, kuratering, dialog, oplevelsesdesign og publikumstæt formidling.”
En museumsoplevelse er i vid udstrækning en social og fysisk oplevelse. Bliver museet ikke reduceret til en datakilde, der udkommer som tredimensionel chatbot med de her AI-løsninger?
”Kun hvis man implementerer AI forkert. AI skal være et frivilligt ekstra lag — ikke en erstatning. I Den Gamle By eller andre levende museer ville en AI aldrig kunne erstatte skuespillere eller atmosfære. Men den kan være et supplement: en diskret medfortæller, der giver ekstra kontekst uden at forstyrre det sociale møde. Det kræver godt design: AI skal være en samtalestarter, ikke en skærm der isolerer gæsterne. Når AI designes med omtanke, bliver museet ikke reduceret til data — data bliver tilgængelig i oplevelsen.”
Hvis alle museer implementerer den her AI-løsning, er der så ikke en risiko for, at de kommer til at fremstå ens?
”Nej. Det er ikke AIen, men designlaget – tone, dramaturgi, fortællinger og brugssituation – der skaber oplevelsen. AI er motoren, museet designer universet. Danmark bør skabe en national kurateret-AI baseret på vores samlede forsknings- og museumsviden. Hvert museum prioriterer egne kilder højest, men bygger på et fælles kvalitetssikret grundlag. Det giver både mangfoldighed og lavere omkostninger.”
Det lyder som om man kan producere store mængder formidling. Er der ikke en risiko for at prioritere kvantitet fremfor kvalitet?
”Risikoen findes, men kun hvis museet frasiger sig redaktionel kontrol. AI skal ikke producere middelmådigt indhold hurtigere – den gør det muligt at producere høj kvalitet i stor mængde, der kan være præcist målrettet. Det sublime — museumsdirektørens podcast, forskerens fortælling — kræver stadig mennesker.”
Det er velkendt, at Chat GPT og lignende løsninger kan hallucinere og give usande eller biased svar. Hvordan sikrer man, at museets AI-løsninger videregiver sand og ikke-biased viden?
”Ved at lade en kurateret-AI tale med museets egen stemme og intet andet. Bias håndteres ikke automatisk, det bliver et nyt fagligt ansvarsområde for museets medarbejdere, med AI som et vigtigt arbejdsredskab. Det betyder at de skal gennemgå ældre registreringer kritisk, sikre mangfoldige perspektiver, teste AIen på komplekse og følsomme emner og justere, når svarene bliver for entydige.”
Er der ikke en risiko for at AI-svarene bliver for unuancerede?
”Jo, hvis man ikke aktivt designer mod det. Museet kan instruere AIen i at anerkende usikkerhed og præsentere flere perspektiver, når forskningen ikke er entydig. Det er en styrke i museal formidling, at AIen kan sige: “Der findes flere tolkninger.” Nuancer bevares, når AIen fodres med mangfoldige kilder, museets fagfolk tester svarene og AIen får lov at synliggøre uenighed, hvor den findes.”
Hvilke krav stiller AI til datakvalitet og registreringsniveau?
”AI kræver, at museet har orden i data. Det vil sige korrekte, konsistente og nogenlunde fyldige registreringer. Dårlige data giver dårlige svar. Men AI kan også være en katalysator for bedre data. Hvis AIen ofte må svare “Det ved jeg ikke”, synliggør det præcis, hvor registreringerne mangler information.”
Hvis AIen svarer forkert, hvem har så ansvaret – museet eller leverandøren af AI-løsningen?
”Museet, da det står som faglig afsender og ansvarlig for indholdets kvalitet.”
Er der områder, hvor du fraråder AI?
”Ja, men det handler om timing og faglig følsomhed, ikke om teknologiens værdi. Man bør være forsigtig i emner, der kræver ekstra menneskelig sensibilitet som fx holocaust, folkemord, traumer, og i levende museer, hvor autenticitet afhænger af mennesker. Museer der mangler ressourcer til løbende kvalitetssikring bør også vente. Og AI må aldrig bruges til overvågning (ansigtsgenkendelse, emotion tracking). Det underminerer tillid.
Men når museet først har erfaring og kontrol med kurateret-AI, kan teknologien blive en stabil partner i næsten alle dele af museumsarbejdet. Hvis museerne ikke tilbyder kurateret-AI, vil gæsterne søge svar i åbne, ukontrollerede modeller. Det er ikke i museets interesse.”
Henrik Hvid er Jensen er partner i Kulturarv.AI.
Louise Trier er redaktør på Magasinet MUSEUM.
Billede, øverst: Henrik Hvid Jensens fremtidsvision for kunstig intelligens på museer. Genereret af Googles AI-assistent, Gemini.
Artiklen er udgivet i MUSEUM nr. 1, 2026
Køb bladet
